Forfærdelig lodtrækning ødelagde Mikkels EM

Mikkel Lassen fik kun en kamp ved U/23 EM i Istanbul

Af
Thomas Quvang

Brydning Efter en helt igennem fantastisk sæson var der forhåbninger om, at Mikkel Lassen kunne bryde med om medaljerne ved U/23 europamesterskaberne i Istanbul i sidste uge.

Det blev dog ved forhåbningerne. Ligesom det var tilfældet i fjor, fik Herosbryderen en forfærdelig lodtrækning og rendte ind i den firedobbelte verdensmester Mammodov fra Azerbajdjan i 1/8-finalen.

Mikkel Lassen fik ikke den bedste start på kampen, og kom hurtigt bagud 0-6. Mod slutningen af første periode fik Mikkel dog sat et godt angreb ind og fik reduceret til 4-6.

Mikkel prøver fra starten af anden periode, at finde mulighederne for at hente de to point,Men Mammodov viser sig for smart og slår kontra på Mikkel`s forsøg og slutter med at vinde med 12-4.

Mikkel kunne nu håbe på at Mammodov gik i finalen, så kunne Mikkel komme i opsamling og bryde om bronze. Det lykkedes ikke. Mammodov tabte semfinalen til den senere europamester fra Tyrkiet.

Dermed kan en noget skuffet Mikkel se tilbage på en sæson der, har budt på mange gode sejre, men endnu engang smuttede det store mål. Medalje til EM.

Publiceret 10 June 2018 13:29

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV