Karen vandt i Sæby

Klar til mesterskaber i Tyskland og England

Af
Thomas Quvang

Golf Karen Fredgaard fra Asserbo Golf Club fik et perfekt afsæt til sommerens mange opgaver, da hun i den forgangne weekend blev en overbevisende vinder af 2. afdeling af DGU Elite Tour for piger og kvinder, som foregik på stenhårde baner i Sæby i Nordjylland.

Her gik Karen Fredgaard de 54 huller i scoren 71-73-74 og hun vandt med hele fem slags margin ned til den lokale Mette Linkhusen på 2. pladsen.

En perfekt forberedelse for Karen Fredgaard, der i næste uge skal spille German Ladies Open ved Düsseldorf og herefter British Ladies Open ved Manchester.

Publiceret 04 June 2018 19:00

SENESTE TV