Årets første stævner

RIDNING I næste weekend tages der hul på stævnesæsonen i Hundested Sportsrideklub på Lille Karlsmindevej 76.

Her startes op søndag med et rideskolestævne, hvor alle klubbens rideskolerytter, store som små, får mulighed for at prøve kræfter med forskellige sværhedsgrader i såvel dressur som spring.

Allerede weekenden efter, den 16. -17. juni er der stævneaktivitet igen, og her rykker niveauet et hak opad i forhold til rideskolestævnet. Det er klubbens årlige stævne HUR-Cup som her afvikles.

Lørdag konkurreres der i klasserne fra LD-LA i dressur og søndag er det klasserne LE-LA i spring.

Ved begge stævner er der gratis entre og rig mulighed for at komme ud og se en masse god ridning.

Publiceret 01 June 2018 10:51

SENESTE TV