Sponsorpleje så det batter:

Troels Bech hos FFK

FFK’s sponsorer, samarbejdspartnere og frivillige havde nogle fornøjelige timer i selskab med Troels Bech

Af
Thomas Quvang

FÆLLESSKAB Brøndby IF's sportsdirektør Troels Bech tog samtlige gæster med storm, da han onsdag aften var gæst ved Frederiksværk Fodbold Klubs årlige event for sponsorer, samarbejdspartnere og friviliige.

Et arrangement der startede med en varm velkomst og orientering om klubbens nuværende status fra formand John Rydahl, og derefter fællesspisning med dejlig mad fra 'Bartholdy's Køkken'.

Præcis kl. 19 indtog Troels Bech scenen foran det veloplagte publikum. Det med masser af alvor krydret med talrige anekdoter, lun humor og et glimt i øjet.

En fortælling om egen karriere som spiller og træner i superligaen og derfra til stillingen som sportsdirektør i landets, i særklasse mest eksponerede klub, Brøndby IF.

Der var ekstra plusser i bogen til Troels Bech, da han efter sin egen fortælling gav sig tid til at svare på de mange gode spørgsmål fra gæsterne på balkonen. Det på trods af, at han skulle hjem og 'putte' sine drenge så de kunne være klar til torsdagens pokalfinale i Parken.

Den mission lykkedes såmænd også ganske fint, således vandt Brøndby pokalfinalen 3-1 over Silkeborg. Og Nu kan billedet på Troels Bech's kontor så endelig skiftes ud. (en af anekdoterne om fotoet på væggen da sidst Brøndby vandt en titel - da blev Esbjerg, med Troels Bech som træner, besejret i pokalfinalen).

Publiceret 11 May 2018 00:00

SENESTE TV