Andelsboliger på golfbanen

Asserbo Golf Club er nomineret til Golfsportens Natur og Miljøpris

Af
Thomas Quvang

NOMINERING Når Dansk Golf Union lørdag den 17. marts afholder repræsentantskabsmøde i Korsør, så er Asserbo Golf Club i høj grad med på ’fairway’. Her afsløres det om den lokale golfklub vinder Golfsportens Natur og Miljøpris 2018. En pris som udover hæder og ære er på 75.000 kroner. Asserbo Golf Club er nomineret til prisen sammen med Hornbæk Golf Klub og Grenå Golf Klub. Også i 2016 var Asserbo Golf Club nomineret til miljøprisen, da gik prisen til Viborg Golfklub knivskarpt foran Asserbo og Skærbæk Mølle Golfklub. Siden da er Asserbo Golf Club blevet en endnu mere aktiv medspiller med og for naturen på det store skønne areal omkring Bødkergården. Det er til stor glæde for såvel golfspillere som de mange andre som benytter de naturskønne omgivelser, hvor der er kilometervis af gang og ridestier.

Vandet genbruges

Blandt nye tiltag i forhold til sidst Asserbo Golf Club var i betragtning til miljøprisen skal nævnes klubbens formåen til at genbruge vand fra greenkeepergården til vanding på selve golfbanen. Vandet fra vaskepladsen ledes gennem sandfang/olieudskiller og herfra til regnvandssøen og derfra videre til opsamlingssøen for så, at ende på banen.

En dejlig blød hynde - vævet af uld fra fårene.

En dejlig blød hynde - vævet af uld fra fårene.

Kompost og urtehave

Også omkring klubbens nyetablere urtehave tænkes der grønt. Hegnet omkring urtehaven er af grenaffald fra årets beskæringer, og til gødningsbrug i køkkenhaven har klubben i nærheden af klubhuset etableret en kompostbunke, hvor restauratøren komposterer sit grøntaffald sammen med græsafklip og blade fra banen.

Fårene er særdeles effektive klippemaskiner på banens rougharealer.

Fårene er særdeles effektive klippemaskiner på banens rougharealer.

Fugle og vildt

Et af de helt store hit omkring banen er klubbens slag af ’andelsboliger’ på og omkring golfbanen. Således er fulgelivet på og omkring banen en meget vigtig del af naturen, og særligt stærene spiller en væsentlig rolle i bekæmpelsen af skadedyr. Netop derfor er der hundredevis af fuglekasser omkring banen, og i efteråret blev et stort antal nye fuglekasser udbudt udbudt til klubbens medlemmer – 40 cm2 store boliger med åbent køkken, bad og toilet samt udsigt til golfbanen. ”Salget af disse fuglekasser har været en stor succes, det har givet ekstra opmærksomhed på fuglelivet her, ligesom medlemmerne føler de har en aktie i klubbens miljøarbejde”, fortæller klubsekretær Annie Christensen, der tilføjer, at fuglekasserne er bygget af et medlem på frivillig basis. I det hele taget er området omkring golfbanen et stort fugle og vildtmekka. Således er mere end 70 forskellige fuglearter observeret omkring banen, og på jorden er der ligeledes rig mulighed for at opleve masser af dyreliv, lige fra kronhjorte til grævlinge og hugorme til pindsvin og masser af mus.

Effektive klippemaskiner

Udover de nævnte og helt nye tiltag har Asserbo Golf Club stadig stor glæde af de firebenede gæster som klubben har lånt af en lokal fåreavler. Fårene holdes i en mobil solcelledrevet fold, der flyttes rundt på banens rougharealer, hvor de afgræsser områderne på en skånsom måde der fremmer diversiteten i roughen til gavn for både plante og dyreliv. Såvel golfspillere som besøgende på områdets store stisystem har stor glæde af de fredsommelige dyr, der er et hyggeligt indslag på området, samtidig med at de særdeles effektive som klippemaskiner. En sidegevinst fra fårene er samtidig deres uld som benyttes til bl.a. hynder til de traditionelle klippemaskiner. Om de mange nye grønne tiltag er nok til at sende miljøprisen til Asserbo vil stå hen i det uvisse frem til repræsentantskabsmødet den 17. marts. Det vil være en grundigt bevaret hemmelighed frem til denne dag. Indtil da går tiden med at klargøre banen og forberede til det store rykind af golfspillere som traditionelt starter sæsonen op den 1. april.

Publiceret 25 January 2018 00:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV

DEBAT:

Vi skal opdrætte flere fisk

Af Brian Thomsen, direktør Dansk Akvakultur

HAVBRUG Vi er blevet bedre til at spise fisk, men vi skal gerne spise meget mere. Faktisk skal vi helst spise 350 gram fisk om ugen. Fisk er godt for hjertet, og det er en god kilde til proteiner, vitaminer og næringsstoffer. 

Men vi udfordres af, at der ikke er fisk nok i havene til at dække det voksende behov. Akvakultur hjælper med at lette presset på de vilde fisk og tegner sig for ca. halvdelen af de fisk, der hvert år spises verden over – og tallet vokser fortsat. Uden akvakultur ville der ikke være nok fisk til en voksende global befolkning. 

Danske havbrug er en miljøvenlig og ressourceeffektiv animalsk produktion med et lavt klimaaftryk pr. produceret kilo fisk. Alle videnskabelige undersøgelser viser, at der ikke kan registreres en negativ påvirkning af økologisk tilstand i havstrategiområder omkring havbrugene, og havbrugssektoren vil endvidere bidrage med flere fisk samt værdi, vækst og nye arbejdspladser i landdistrikterne.

Brede flertal i Folketinget har vedtaget tiltag, der skal understøtte vækst i danske havbrug. Tiltagene sikrer en god balance mellem benyttelse og beskyttelse af vores miljø- og naturressourcer.

Flere modstandere har desværre valgt at føre skræmmekampagne med falske påstande. Det gælder bl.a. Kirstine Bille (SF) i et debatindlæg den 16. maj. Det er ærgerligt, for det forplumrer en relevant debat om, i hvilket omfang vi ønsker at spise fisk, der er opdrættet under hensyntagen til strenge EU og nationale regler, eller om vi ønsker at behovet skal dækkes af import fra tredjelande.

I forhold til udtalelserne fra Kirstine Bille, så er fakta som følger:

Muslingeopdræt skal ikke løse problemer med lakselus, medicinrester og kobber af den simple årsag, at de danske havbrug ikke har problemer med hverken lakselus, medicinrester og kobber. Havbrugene skal overholde deres miljøgodkendelser og fødevarereglerne ligesom andre virksomheder. 

De nyeste videnskabelige undersøgelser viser, at der et miljømæssigt råderum i Kattegat på over 3.000 tons kvælstof. Derfor er der plads til at udlede ekstra 800 tons kvælstof fra nye havbrug. Det skal også nævnes, at de danske vandområder påvirkes af kvælstoftilførsler fra andre lande. I de åbne vandområder udgør de samlede danske bidrag ned til 1 %.

Det faglige netværk om marine virkemidler, som bl.a. omfatter en række universiteter, har vurderet, at muslingeopdræt er testet og klar til anvendelse. Muslingeopdræt kan være relevant i vandområder, hvor der ikke er et miljømæssigt råderum. Det gælder fx i mange kystnære vandområder.

Det er positivt, at Kirstine Bille, SF, debatterer fødevareproduktion og havbrug. Dansk Akvakultur deltager gerne i debatten, men vi vil insistere på, at debatten føres på et sagligt og fagligt grundlag og ikke med skræmmekampagne og udokumenterede påstande om fx lakselus og ødelagte badestrande.