Med i topstriden

Kval-herrer cruisede sig til en storsejr hjemme i Frederiksværkhallen

Af
Thomas Quvang

HÅNDBOLD En fin afslutning på 1. halvleg og en fremragende anden halvleg banede vejen for en overbevisende 32-21 sejr til Team Arresøs Kval-herrer søndag eftermiddag. Hjemme i Frederiksværkhallen tog Team Arresø imod Herlev/Hjorten fra den nedre del af tabellen, og trods en god start af gæsterne, så var hjemmeholdet ganske overlegne som kampen skred frem. Således var det Herlev/Hjorten der kom bedst ud af starthullerne og bragte sig foran med et par mål. Hen mod slutningen af 1. halvleg fik Team Arresø kontakt, og via et par gode scoringer i halvlegens sidste minut gik hjemmeholdet til pausen med en 13-11 føring. I de sidste tredive minutter slap luften op hos gæsterne, Team Arresø nærmest cruisede sig til den sikre sejr og de to point som gør, at holdet for alvor har meldt sig ind i rækkens topstrid. På dagen var det en holdpræstation af de store som lå til grund for den sikre sejr. Næste opgave er den kommende søndag, hvor holdet gæster Furesø i Værløse hallen. Der er første fløjt kl. 17.15.

Publiceret 21 November 2017 00:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV