Jump4fun i naturen

Halsnæs Naturklub er ny medspiller

Af
Thomas Quvang

HOP FOR SJOV Idrætstilbuddet Jump4fun har netop taget hul på den tredie sæson i Halsnæs Kommune, og denne gang er yderligere en lokal forening kommet med ombord. Det er Halsnæs Naturklub i Hundested som er ny medspiller i idrætstilbuddet som er målrettet børn i alderen 6-16 år med overvægtsproblemer. Jump4fun holdet i Hundested Naturklub starter op tirsdag den 28. november kl. 15.30-16.30 og byder på masser af forskellige aktiviteter i naturen. Træningen foregår i Hundested og mødestedet er Go/Run skiltet ved Standvejen/Tværgården. I Halsnæs Naturklub er der fokus på forskellige idrætsaktiviteter i naturen, og du kan være med uanset dit niveau. Der skal have sved på panden, men på en sjov måde. Spørgsmål kan rettes til instruktør Pia Nørskov, som træffes mandag og torsdag kl. 17-18 på tlf. 30528798. Prisen for at deltage er 400 kr. pr. sæson, og tilmelding sker via overførsel og indbetaling af de 400 kr. på Halsnæs Naturklubs konto i Danske Bank 1551 16952974.

Publiceret 11 November 2017 00:00

SENESTE TV