De fire kvindehold ved lørdagens stævne i Hundested

De fire kvindehold ved lørdagens stævne i Hundested

Regn og lyserød rugby

Hundesteds ’Sælhunde’ gjorde rent bord ved lørdagens lyserøde arrangement

Af
Thomas Quvang

RUGBY Lyserød Lørdag blev en sejrrig dag for hundested Rugby Klub på alle fronter. Dels vandt dameholdet deres turnering med tre sejre ud af tre kampe og herreholdet sikrede sig 1. pladsen i 1. division med en sejr på 38–19 over CSR/Nanok. Men ikke mindst samlede klubben ind til kræftbekæmpelsen, og det forventes, at resultatet vil ligge omkring 20.000 kroner – det er godt 3.000 kroner mere end sidste år, og det til trods for, at vejrguderne på ingen måde var med klubben. Regnen styrtede ned, men det til trods bar samtlige Hundestedspillere lyserøde sokker for at markere farven, på netop denne lørdag.

Suveræne damer

Damernes var suveræne i deres kampe, det blev til tre suveræne sejre. 19-5 over CBS, 22-0 over Exiles og 36-0 over Odense blev det samlede facit for Hundesteds kvinder. Og herreholdet var lige så suværen med en sejren over CSR/Nanok. Så førstepladsen er sikret på trods af, at holdet mangler en sidste kamp mod Ålborg hjemme den 4. november.

Hundesteds kvinder vandt tre store sejre ved deres eget stævne. Foto Thomas Quvang

Hundesteds kvinder vandt tre store sejre ved deres eget stævne. Foto Thomas Quvang

Et minuts stilhed

Før kampene blev Walther John Pitman, som døde for nylig i alder af 86 år, æret med et minuts stilhed efterfulgt af applaus – en normal rugbygestus. Walther Pitman, som var fra Bristol, men bosat og gift i Danmark støttede klubben både som sponsor og som aktivt klubmedlem lige fra klubbens start i 1985.

Publiceret 09 October 2017 00:00

SENESTE TV