Ny træner i Ølsted

Steen Madsen er netop tiltrådt som ny 1. holdstræner i Ølsted IF

Af
Thomas Quvang

FODBOLD Ølsted IF Fodbold er glade for at kunne præsentere 1. holdets nye cheftræner Steen Madsen, der overtager holdet efter Michael Poulsen. Kontrakten med Steen Madsen er skrevet for 2 år og han er tiltrådt stillingen pr. 1.7. Steen Madsen har en lang træner karriere bag sig, bl.a. som assistentræner for Taastrups Sjællandsseriehold, træner for Solrøds serie 3 hold, over serie 4 og Vanløses U/19 mandskab i liga øst. De seneste år har han været træner for damehold i 1. division og nedad. Steen Madsen har igennem tiden taget DBUs trænerkurser og er dermed godt klædt på til, at overtage Ølsteds bedste mandskab. Steen og holdet mødes første gang lørdag den 22.7. kl. 12.00, hvor der er opstart efter en velfortjent sommerferie. Derefter er der som altid træning tirsdag og torsdag 18.30-20.00. Foreløbig er der kun arrangeret en enkelt træningskamp mod Melby-Liseleje den 5. august, men der arbejdes på, at få en kamp yderligere så Steen kan nå, at danne sig et endnu bedre indtryk af truppen, inden første turneringskamp lørdag den 19. august hjemme mod ORI.

Publiceret 11 July 2017 00:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV

Festival med politikor og Tæsk

HIMMELSTORM Årets Himmelstorm Festival i Torup kører med temaet På Tværs i et meget varieret program: I år står den på politikor, punkrock, kontroversielt feminsitsik hip-hop som lover "tæsk til alle", hollandsk afro-disco, et multi-etnisk kvindeorkester, en kælkebakke, kunst på tværs og meget mere.

"Derfor spænder programmet helt fra den kontroversielle rapper Nikoline - som i den grad fik medie-opmærkshed med singlen "Flertallet er dumme" til Københavns politikor, som består af 15 unifomerede syngende politibetjente, som synger trestemmigt kor og til "Forbidden Orchestra", som er 5 kvinder fra 5 forskellige lande, som spiller på instrumenter, som er kontroversielle eller forbudt for kvinder at spille på i deres hjemland," udtaler Maria Smidt, som er en del af Himmelstorms bookinggruppe.

På programmet er blandt andet Rest in Beats, Sonja Hald, Bite the bullet, Verdensmænd, Aksglæde, De Onde i børnekoncert med bl.a. Carl Quist Møller og Tobias Trier, Nexø, Arp Frique

"Vi glæder os meget til dette års festival, som i år ikke har et decideret hovednavn bortset fra det svenske reggae-band helt off, som nok er mere kendte i deres hjemland, da de ofte bliver gæstet af den svenske rapper Timbuktu. Vi kan dog ikke regne med at Timbuktu kommer med på himmelstorm - men man har jo lov at håbe", tilføjer Maria Smidt.

Himmelstorm løber af stablen d. 27. -29. juli i Økosamfundet Dyssekilde, og billetsalget er i gang på billetto.dk.