Hundested tabte i sidste sekund

Sælhundene misser medaljeslutspillet efter dramatisk match mod Frederiksberg

Af
Thomas Quvang

RUGBY “Her er tale om en afgørende kamp mellem de to bedste hold i Danmark, og så for en tydelig dommerfejl fatal betydning for resultatet og koster Hundested en plads i medaljeslutspillet. Det er mig uforståeligt, at Dansk Rugby Union ikke sætter landets bedste dommere til at dømme sådanne kampe”. Hundested Rugby Klubs formand Peter Rohde skød med skarpt, efter at Hundesteds forhåbninger om deltagelse i medaljeslutspillet lørdag eftermiddag led skibbrud. Og der blev skudt mod imod Dansk Rugby Union i sin helhed og kampens dommer i enkelthed. “Dommeren kan få skyld for meget, men kendelsen i sidste sekund fik jo katastrofal betydning, og gennem hele kampen var der flere specielle kendelser”, afslutter Peter Rohde. Hundested lå til en sejr over Frederiksberg, foran 14-12 indtil absolut sidste sekund. Her dømte dommeren et, set med Hundesteds øjne, komplet uforståeligt straffe til Frederiksberg. Det straffe blev omsat i scoring, og dermed vandt Frederiksberg opgøret 15-14. Da Speed samtidig besejrede CSR/Nanok så blev slutfacit i 1. division Øst, at Frederiksberg og Speed gik videre til medaljeslutspillet, mens Hundested i stedet skal kæmpe om placeringerne fra 5. -8.

Det famøse sekund

Surt for Hundested, som ellers havde Frederiksberg godt på hælene på en dag, hvor sommervejret viste sig fra sin værste side med regn og blæst. Det udnyttede Frederiksberg i 1. halvleg med en score og føring på 5–0. Straks i 2. halvleg tog Hundested over og efter 5 minutter trykkede Arnold Patskocimas bolden, og sparkede efterfølgende Hundested foran 7-5. Frederiksberg svarede dog hurtigt igen og fik bragt sig foran 12-7. Herfra pressede Hundested voldsomt på, og ti minutter før tid scorede Mathias Lindholm Andersen og bragte Hundested på 14-12. En stilling der altså stod indtil det famøse sidste sekund, hvor den kontroversielle straffekendelse til hjemmeholdet afgjorde kampen.

Pokalfinale

Når de sportslige tømmermænd har lagt sig, kan spillere og ledere holde en velfortjent sommerferie og lade batterierne op til landspokalfinalen mod Speed, som spilles i Hundested den 19. august. Det bliver det eneste metal som Sælhundene kan nå i år.

Publiceret 26 June 2017 00:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV

Festival med politikor og Tæsk

HIMMELSTORM Årets Himmelstorm Festival i Torup kører med temaet På Tværs i et meget varieret program: I år står den på politikor, punkrock, kontroversielt feminsitsik hip-hop som lover "tæsk til alle", hollandsk afro-disco, et multi-etnisk kvindeorkester, en kælkebakke, kunst på tværs og meget mere.

"Derfor spænder programmet helt fra den kontroversielle rapper Nikoline - som i den grad fik medie-opmærkshed med singlen "Flertallet er dumme" til Københavns politikor, som består af 15 unifomerede syngende politibetjente, som synger trestemmigt kor og til "Forbidden Orchestra", som er 5 kvinder fra 5 forskellige lande, som spiller på instrumenter, som er kontroversielle eller forbudt for kvinder at spille på i deres hjemland," udtaler Maria Smidt, som er en del af Himmelstorms bookinggruppe.

På programmet er blandt andet Rest in Beats, Sonja Hald, Bite the bullet, Verdensmænd, Aksglæde, De Onde i børnekoncert med bl.a. Carl Quist Møller og Tobias Trier, Nexø, Arp Frique

"Vi glæder os meget til dette års festival, som i år ikke har et decideret hovednavn bortset fra det svenske reggae-band helt off, som nok er mere kendte i deres hjemland, da de ofte bliver gæstet af den svenske rapper Timbuktu. Vi kan dog ikke regne med at Timbuktu kommer med på himmelstorm - men man har jo lov at håbe", tilføjer Maria Smidt.

Himmelstorm løber af stablen d. 27. -29. juli i Økosamfundet Dyssekilde, og billetsalget er i gang på billetto.dk.