100 år med bold i Ølsted

Masser af fodbold, fest og farver i Ølsted lørdag den 17. juni

Af
Thomas Quvang

FØDSELSDAG Det bliver en hel dag i fodboldens tegn, når Ølsted If’s fodboldafdeling lørdag den 17. juni fejrer 100-års fødselsdag. Hele formiddagen vil især være for ungdommen. Her bliver afviklet et DGI-medaljestævne for U/10 drenge, og der vil for for alle andre ungdomsspillere i klubben være en masse sjov og spas, fodbold, hoppeborg, popcornmaskine m.m. Lørdag eftermiddag er det så seniorerne der betræder grønsværen. Her bliver spillet en five-a-side turnering, hvor alle seniorer, oldboys og veteraner er velkomne til at deltage. Her blandes holdene ved simpel lodtrækning. Dagen byder tillige på flere boder med mad og drikke, som har åben under hele arrangementet, ligesom en række amerikanerbiler lægger vejen forbi. Så er du til lyden til store motorer og fede øser, så læg vejen forbi idrætsanlægget i Ølsted. Lørdag aften står den på festivitas med start kl. 18. Her stilles et stort telt op på P-pladsen foran klubhuset. Her bydes på helstegt pattegris med tilbehør, fadøl, shots, DJ og ikke mindst underholdning i verdensklasse. Armbånd til festen kan købes fysisk i klubhuset hver tirsdag og torsdag fra 17.00-18.30 og ved 1. eller 2. holdets hjemmebane kampe om lørdagen. Det er kun muligt at betale kontant eller på mobilepay. Ligeledes foregår der salg ved Netto fredag den 9. juni kl. 16-18 og lørdag den 10. juni kl. 10-12. Lørdag den 10. Juni vil være sidste mulighed for, at købe billetter.


Publiceret 09 June 2017 00:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Halsnæs Avis
SENESTE TV