Påskebold i Holland

HI-fodbolddrenge fejrede påsken på plænerne nær Amsterdam

Af
Thomas Quvang

FODBOLDSTÆVNE Påskedagene blev brugt på og omkring græsplæner i Holland for 52 fodbolddrenge og 6 ledere fra Hundested Idrætsklub. Fredag morgen kl. 5 kørte de med bus til det store stævne i Almere, i udkanten af Amsterdam, hvor de efter en lang tur blev indkvarteret på en lokal skole. Lørdag morgen var det tidligt op, allerede kl. 9 blev der fløjtet til kamp på de fire store stadions, hvor stævnets kampe blev afviklet. Der var kampe for U/12 holdet, de to U14 hold og U17 holdet, inden aftenen var nået og alle kunne indtage aftensmad og komme i seng for at være klar til søndagens mange kampe på de flotte og indbydende plæner.

Fine resultater

U/12 drengene klarede sig superflot, og kun et ærgerligt 2-1 nederlag til B93 fra Østerbro gjorde, at de sluttede efter et tysk hold som de ellers havde vundet over. U/17 drengene mødte nogle meget stærke hollandske modstandere, der spillede en del hårdere fysisk end man gør i Danmark. De tyske modstandere, heriblandt RB Leipzig blev besejret, men finalespillet glippede trods godt fodboldspil. De to U14 hold spilled også nogle fine kampe, og begge hold var tæt på semifinalerne i Challenge-Cuppen. Det blev dog kun det ene hold der slap igennem. Til gengæld vandt de deres semifinale inden de i finalen måtte se sig besejret af Herlev, som i øvrigt var det eneste danske hold de mødte undervejs.

Udlandet igen i 2018?

Turen var en helt igennem fantastisk tur, med nogle meget glade fodbolddrenge og ledere. En tur der både har styrket fodboldkunnen og det sociale sammenhold i klubben. Mon ikke der også bliver en stor udenlandstur næste år for HI’s unge fodboldspillere. Alle der var med var i hvertfald enige om, at det kunne være rigtig fint med en tur igen i næste sæson.

Publiceret 20 April 2017 13:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV

DEBAT:

Vi skal opdrætte flere fisk

Af Brian Thomsen, direktør Dansk Akvakultur

HAVBRUG Vi er blevet bedre til at spise fisk, men vi skal gerne spise meget mere. Faktisk skal vi helst spise 350 gram fisk om ugen. Fisk er godt for hjertet, og det er en god kilde til proteiner, vitaminer og næringsstoffer. 

Men vi udfordres af, at der ikke er fisk nok i havene til at dække det voksende behov. Akvakultur hjælper med at lette presset på de vilde fisk og tegner sig for ca. halvdelen af de fisk, der hvert år spises verden over – og tallet vokser fortsat. Uden akvakultur ville der ikke være nok fisk til en voksende global befolkning. 

Danske havbrug er en miljøvenlig og ressourceeffektiv animalsk produktion med et lavt klimaaftryk pr. produceret kilo fisk. Alle videnskabelige undersøgelser viser, at der ikke kan registreres en negativ påvirkning af økologisk tilstand i havstrategiområder omkring havbrugene, og havbrugssektoren vil endvidere bidrage med flere fisk samt værdi, vækst og nye arbejdspladser i landdistrikterne.

Brede flertal i Folketinget har vedtaget tiltag, der skal understøtte vækst i danske havbrug. Tiltagene sikrer en god balance mellem benyttelse og beskyttelse af vores miljø- og naturressourcer.

Flere modstandere har desværre valgt at føre skræmmekampagne med falske påstande. Det gælder bl.a. Kirstine Bille (SF) i et debatindlæg den 16. maj. Det er ærgerligt, for det forplumrer en relevant debat om, i hvilket omfang vi ønsker at spise fisk, der er opdrættet under hensyntagen til strenge EU og nationale regler, eller om vi ønsker at behovet skal dækkes af import fra tredjelande.

I forhold til udtalelserne fra Kirstine Bille, så er fakta som følger:

Muslingeopdræt skal ikke løse problemer med lakselus, medicinrester og kobber af den simple årsag, at de danske havbrug ikke har problemer med hverken lakselus, medicinrester og kobber. Havbrugene skal overholde deres miljøgodkendelser og fødevarereglerne ligesom andre virksomheder. 

De nyeste videnskabelige undersøgelser viser, at der et miljømæssigt råderum i Kattegat på over 3.000 tons kvælstof. Derfor er der plads til at udlede ekstra 800 tons kvælstof fra nye havbrug. Det skal også nævnes, at de danske vandområder påvirkes af kvælstoftilførsler fra andre lande. I de åbne vandområder udgør de samlede danske bidrag ned til 1 %.

Det faglige netværk om marine virkemidler, som bl.a. omfatter en række universiteter, har vurderet, at muslingeopdræt er testet og klar til anvendelse. Muslingeopdræt kan være relevant i vandområder, hvor der ikke er et miljømæssigt råderum. Det gælder fx i mange kystnære vandområder.

Det er positivt, at Kirstine Bille, SF, debatterer fødevareproduktion og havbrug. Dansk Akvakultur deltager gerne i debatten, men vi vil insistere på, at debatten føres på et sagligt og fagligt grundlag og ikke med skræmmekampagne og udokumenterede påstande om fx lakselus og ødelagte badestrande.