Daniel jagter hattrick

Topseedet ved weekendens Top 12 i Bjerringbro

Af
Thomas Quvang

BORDTENNIS Kan Daniel Simonsen præstere et ægte pingpong hattrick? Det er det store spørgsmål når denne sæsones udgave af den prestigefyldte ungdomsturnering Top 12 afvikles i Bjerringbro i weekenden. Det er femte gang at Daniel ’Bat-boy’ Simonsen deltager i Top 12. Han har tidligere deltaget fem gange i turneringen med tre sejre til følge, heriblandt de to seneste sæsoner i klasserne ynge drenge og drenge. Også denne gang stiller Daniel op i drengerækken og skal forsøge at leve op til favoritværdigheden som topseedet. Det er dog en speciel turnering, hvor landets tolv bedste drengespillere mødes alle mod alle, alt kan ske undervejs. Et er helt sikkert, Daniel vil gerne hjembringe vandrepokalen og hæderen endnu en gang, så der er lagt i kakkelovnen i den kommende weekend, hvor formen testes af inden der i maj skal afvikles Ungdoms DM på hjemmebanen i Hillerød.

Publiceret 29 March 2017 00:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV