Oliver Jensen på landsholdet

Af
Thomas Quvang

BRYDNING Efter sidste weekends aldeles overbevisende indsats ved de danske mesterskaber i Odense, er Heros-bryderen Oliver Jensen nu blevet udtaget til det danske ungdomslandshold, Team 2020. Oliver Jensen havde i den forgangne weekend sin første træning med Team 2020, og efter bestået guldmærkeprøve, samt en stærk indsats i træningslejren, kan den unge atlet nu sætte titlen landsholdsbryder på sit cv. Oliver Jensen har siden skiftet til NKC - Nationalt Kraft Center - i Nykøbing Falster, vist enorm fremgang, den daglige træning og sparring har gavnet Oliver og fået ham på det niveau der beretiger udtagelsen. Så det er helt fortjent og en fin fjer i hatten, at Oliver Jensen nu gør klubkammeraten Mikkel Lassen selskab på landsholdet. Og med en hel sæson uden sygdom og skader som i år, har Oliver Jensen alle forudsætninger for også at nå rigtig langt internationalt.

Publiceret 28 March 2017 00:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV