8-årig dobbelt dansk mester

Stærk præstation af Malou Thalsø fra Asserbo

Af
Thomas Quvang

KARATE Den blot 8-årige Malou Thalsø fra Asserbo havde to guldmedaljer med hjem fra de danske mesterskaber i karate, der i weekenden blev afviklet i Greve Idrætscenter. Malou Thalsø, der repræsenterer klubben Bushi i Helsinge, var bedst af alle i såvel kata (figurøvelser) som kumite (kamp), hvor hun konkurrerede med hele 16 dygtige modstandere i sin klasse for piger op til 8 år. Trods den unge alder har Malou trænet karate i fire år, og har opnået flere flotte titler. Nu kan hun så også kalde sig dobbelt dansk mester under Dansk Karate Forbund. Også Malou’s storesøster Tiffany Thalsø deltog ved de velbesøgte mesterskaber, og her blev det til en fin 5. plads i pigernes klasse op til 14 år.

Publiceret 28 March 2017 00:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV