Betonrester af kanonbatteriet der stort set er styrtet i havet.
Betonrester af kanonbatteriet der stort set er styrtet i havet.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Spor fra krigens tid


LOKALHISTORIE Sidste år rundede Lynæs Fort de 100 år, og her i 2017 har det mindre kendte og delvist nedbrudte Spodsbjerg Batteri også nået samme alder.

Begge blev opført under 1. verdenskrig, da det meste af Europa stod i flammer, det lille neutrale Danmark ikke kunne føle sig hel sikker, og man derfor begyndte at bygge forsvarsværker langs kysterne. I Hundested og Lynæs blev der opført kanonstillinger ved fjordmundingen. Ikke langt fra det gamle forsvarsværk Skansen med de gamle Frederiksværkkanoner blev kanonbatteriet etableret ved Spodsbjerg Fyr og skulle beskytte mod fjendtlige flådefartøjer.

"Den oprindelige plan gik ud på at opføre batterier ved Hundested og Rørvig, suppleret med et undersøisk stendige midt i indløbet, hvilket ville tvinge al fjendtlig sejlads ud i to minerede sejlrender tæt på batteriernes kanoner," skriver Søren Jessen i dette års udgave af Jul i Hundested, hvor han fortæller om kanonstillingens historie og om nogle af de mænd, der havde tjeneste på stedet og senere satte deres præg på byen.

Rørvigbatteriet blev opgivet, og Spodsbjerg Batteri blev opført i klitterne med to 75 mm kanoner på betonfundamenter, en stribe geværer, beboelsesrum og forbindelsesgange. Batteriet blev aldrig brugt i kamp, og skulle der skydes, var det i forbindelse med f.eks. øvelse.

Søren Jessen fra lokalhistorisk forening skriver også om nogle af folkene på stedet, og flere af dem har sat deres spor i området, blandt andre sergenten Otto Verner Jørgensen, som kom fra Hillerødegnen og senere blev fiskeeksportør i Hundested, kokken Chr. Rasmussen kom fra Sydsjælland og blev senere en velhavende fiskeskipper med to kuttere i havnen og tjente mange penge under 2. verdenskrig, desuden var der den fynske konstabel Jens E.T. Rasmussen, der senere fik tre sønner med håndværksmæssige evner: Frede, Hartvig og Evan.

Flere slog sig ned i lokalområdet efter endt tjeneste på kanonbatteriet, der blev lukket ned sommeren 1919 og var stort set ubenyttet indtil den tyske besættelse i 1940-45, da kanonstillingen blev ændret og udvidet.

Efterhånden er kanonstillingen forsvundet i takt med at klinten er skredet i havet. En såkaldt museal besigtigelse i 2014 fastslår: "En stor del af batteriet er nu styrtet i havet. Et par steder øverst i skrænten rager der stadigvæk rester af jernarmerede betonkonstruktioner frem, og i klitten oven for skrænten ses hjørnet af en bevaret betonkonstruktion. Endelig anes tomten af en lille vagtbygning som en hulning i terrænoverfladen bag klitten, og her ses også sporet af en smal, forsænket adgangsvej i form af en løbegrav, der fra syd har stået i forbindelse med batteriets sydlige hovedgang. For de bevarede dele af batteriet gælder, at de hverken må ændres i konstruktion eller udseende." (kulturarv.dk)


Publiceret: 06. December 2017 19:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Halsnæs Avis