Arkivfoto
Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Socialchef stopper straks


OPSIGELSE Halsnæs Kommunes socialchef siden 2015, Christian Lorens Hansen, er stoppet med øjeblikkelig virkning, og som oftest i den slags sager er parterne blevet enige om, at de nærmere årsager ikke offentliggøres.

"Jeg kan bekræfte, at Christian Lorens Hansen er stoppet efter gensidig aftale," siger kommunaldirektør Anders Mørk Hansen til Halsnæs Avis.

Hvorfor?

"Det kan jeg ikke uddybe nærmere, ud over at vi på baggrund af det stærkt øgede fokus det sociale område og nye initiativer med blandt andet forenklet sagsbehandling, er blevet enige om at der er brug for en anden faglig profil på chefposten," siger kommunaldirektøren og tilføjer at arbejdet med at finde en ny chef allerede er startet med hjælp fra et jobbureau, der blandt laver interne interviews for at spore sig ind på den fremtidige lederprofil, inden stillingen bliver slået op.

Christian Lorens Hansen tiltrådte maj 2015 og kom fra en stilling som børne- og familiechef i Aabenraa: ”Jeg glæder mig meget til at komme til Halsnæs Kommune og ser frem til at servicere byrådspolitikerne og samarbejde med de dygtige ledere og medarbejdere på området. Jeg ser særligt frem til at være med til at forfølge den retning kommunen allerede har udstukket med tidlig, forebyggende, tværfaglige og helhedsorienterede initiativer,” udtalte han dengang.

an

 

 

 

 

 


Publiceret: 17. Maj 2017 17:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt