Elbil-gruppen fik gave fra tidl. borgmester Steen Hasselriis for indsatsen med et særdeles energieffektivt  køretøj. Privat foto
Elbil-gruppen fik gave fra tidl. borgmester Steen Hasselriis for indsatsen med et særdeles energieffektivt køretøj. Privat foto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Skolebørn skaber innovative løsninger


INDEX: Design to Improve Life

En dansk ngo-organisation, der arbejder for at engagere mennesker i at skabe bæredygtige løsninger til verdens udfordringer.

Organisationen har bl.a. lavet både kurser og undervisningsmateriale målrettet danske skolebørn.

INNOVATION En supereffektiv elbil, kortløsning til sundere indkøb, en slags hamsterhjul-oplader i menneskestørrelse. Det var nogle af de ideerne, der blev lagt frem, da elever fra 7. klasse på Halsnæs Lilleskole i Torup afsluttede et projekt om bæredygtige løsninger. De har op til vinterferien arbejdet med virkelighedens udfordringer og forsøgt at løse nogle væsentlige problemstillinger lokalt og ude i den store verden.

"Skab energi" var udfordringen, da 7. klasse  blev introduceret til årets innovative projektopgave.

Der blev diskuteret højlydt i undervisningslokalet om, hvad energi egentlig er, og hvad det vil sige at skabe energi. Energi er måske ikke bare det, der giver lys i el-pæren eller får bilen til at køre, menneskekroppen er jo også drevet af energi, og hvad med den psykiske energi ?

Efter nogle energiske diskussioner bleleverne blevet guidet igennem en designproces med udgangspunkt i INDEX: Design to Improve Life, en procesform for arbejdet med bæredygtige løsninger, og da lærer Anne-Mette Lorenzen er uddannet inden for dette kunne eleverne klædes på til at identificere et virkeligt problem, over ideudvikling og prototyping til de endelige fremlæggelser af deres ideer.

Tidligere borgmester Steen Hasselriis stod for bedømmelserne af projekterne sammen med klassens lærere.

“Steen har som uddannet ingeniør og gennem sit virke som politiker en stor viden om de udfordringer, verden og lokalsamfund står med i dag - store som små”, fortæller Anne-Mette Lorenzen om baggrnden for  Steen Hasselriis' deltagelse i dommerkomiteen.

På en slags udstillingsmesse præsenterede eleverne deres projekter igennem tekst og billeder: En videreudvikling af el-bilen, der igennem solenergi, friktionsenergi og vindenergi vil være endnu mere bæredygtig end de el-biler vi kender idag. En arbejdsgruppe havde udviklet et indkøbskort, der skulle motivere til sundere indkøb og dermed skabe en sundere og mere energifyldt befolkning. Det blev kaldt ‘Veggie-card” og skiftede farve fra grøn ved sundt indkøb til rødt ved usundt indkøb.

Der var blevet udviklet et løbehjul udformet som et menneske-stort hamsterhju”, hvor der genereres strøm til arbejdspladsers mindre enheder som smartphones og iPads. 

En gruppe havde udviklet ideen mobil-appen Moodiie, der kunne hjælpe unge med ondt i sjælen og depressioner, altså ændre negativ energi til positiv energi.

Bedømmelseskomiteen anerkendte kvaliteten af projekterne, og særligt blev Moodiie fremhævet som en meget innovativ løsning på et voksende samfundsproblem og meget nem og hurtig at implementere i virkeligheden.

Projektforløbet er afsluttet, og en egentlig videreudvikling af ideerne bliver der ikke arbejdet med i denne omgang, men skolen håber, at der næste år kan udvikles samarbejde med organisationer eller virksomheder om udvikling af løsninger på netop deres udfordringer.

"Forhåbentlig kan elevernes tilgang til problemløsning faktisk inspirere eller måske endda bruges i videreudviklingen til en bedre og mere bæredygtig verden," lyder det fra Halsnæs Lilleskole efter et par uger i det store 'opfinderværksted'. /an


Publiceret: 09. Februar 2018 10:09

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Halsnæs Avis