Akrobatik i verdensklasse
Akrobatik i verdensklasse
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ship-Ahoy med Cirkus Arli

“Splitte mine bramsejl” og “alle mand på dæk”



CIRKUS Der er lagt op til en cirkusoplevelse for hele familien når Cirkus Arli lægger vejen forbi Halsnæs på deres sommerturné.

Cirkus Arli kommer til Liseleje - p-pladsen på stranden - i dagene 17. -20. juli og til Købmandsgården i Karsemose fra den 21. -25. juli. Begge steder starter alle forestillinger kl. 18.30.

Her præsenteres temaforestillingen 'Ship Ahoy', som er bygget over det maritime element. Her skal publikum opleve vaskeægte cirkus med raske sømænd, skønne havfruer, pirater, masser af klovne og ikke mindst dresserede guldfisk i et splinternyt cirkustelt.

Af det store program kan fremhæves, de sjove sømænd på landlov - Francesco & Alexander som virkelig slår sig løs i et forrygende kaskadørnummer.

Højt under cirkuskuplen svæver Olga Makejeva i et vertikalt reb, helt uden sikkerhedsnet. Fra Ungarn kommer fodjongløren Eva Varadi, som viser artistfærdigheder i absolut særklasse.

Helt fra Sydafrika kommer den skønne havfrue Sarah Florees som viser smidighed og kunnen i Ringtrapez. Fra Letland, viser Miss Olga akrobatik og håndstand på roterende postament.

Cirkus Arli"s signaturnummer har altid været klovnene, og hvad er et cirkus uden klovne. I år vil den musikalske klovnetrio Martino & Co., vise et helt nyt klovnenummer, der nok skal more og fornøje, store som små.

Hele forestillingen bliver præsenteret af Sprechstallmeister og 'kaptajn' Bettina Arli, som på charmerende og elegant vis fører publikum igennem showet.


Cirkus Arli byder på sømænd og cirkusartister
Cirkus Arli byder på sømænd og cirkusartister

Publiceret: 16. Juli 2017 11:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!