Lynæs-holdet bestod i Skovshoved af Sofus Pedersen, Martin Bach Larsen, Rasmus Winston Rasmussen og David Corneliussen.
Lynæs-holdet bestod i Skovshoved af Sofus Pedersen, Martin Bach Larsen, Rasmus Winston Rasmussen og David Corneliussen.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Sejlklubben Lynæs satte flot punktum

Lynæs var nedrykningstruede - men klarede frisag



SEJLSPORTSLIGAEN Skovshoved var vært, da den 4. og sidste afdeling af Sejlsportligaen, det danske mesterskab for klubhold, blev afviklet i weekenden.

Sejlklubben Lynæs var inden stævnet presset af, at være truet med nedrykning fra ligaen, hvor de 5 nederste af de 18 hold rykkes ned i 2. division, når sæsonen slutter. Så der skulle leveres en toppræstation af Lynæs-holdet. Og det blev der.

Weekenden bød på hele 42 afviklede sejladser, og her kunne Lynæssejlerne juble over en samlet 6. plads og en plads i finalen blandt afdelingens seks bedste hold.

Efter tre hårde finale-sejladser, endte Lynæs’ hold på sjettepladsen. En rigtig flot præstation når de ikke eksisterende træningsfaciliteter tages i betragtning. Samlet endte Lynæs på 11. pladsen i Sejlsportsligaen, og kom dermed også på behørig afstand af nedrykningspladserne, så sæsonen 2017 igen vil foregå i 1. division.


Massive træningsproblemer

Siden 3. afdeling blev sejlet for tre uger siden i Thisted, har Lynæssejlerne været i Hellerup Sejlklub, hvor de har haft held til at låne en båd for at kunne træne en smule.

De fleste af de øvrige 18 klubber i 1. division har træningsbåde i klubben eller en naboklub, så sejlerne hver gang kan møde veltrænede op. I Lynæs findes ikke nogen både, der bare minder om konkurrencebåden, J/70, så det er et gevaldigt handicap for klubben.

Halsnæs kommune har kort og kontant afvist at hjælpe med at gøre noget ved dette problem, og blot meddelt, at det må klubben selv klare. Klubben har derfor startet en indsamling, for at forsøge at fremskaffe de ca. kr. 300.000 som en brugt båd koster.

Ved indbetalinger fra klubmedlemmer, og venlige sponsorer har klubben ind til videre skaffet kr. 31.000, så der er lang vej igen, til der ligger der ligger en træningsbåd og vugger i Lynæs.

Så indtil videre må klubben nøjes med at glæde sig over, at den har nogle af landets dygtigste kapsejlere blandt sine medlemmer.


Publiceret: 19. September 2016 12:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere