Springgymnasterne ventede tålmodigt mens Steen Hasselriis stod for den officielle genåbning af hallen. Fotos Thomas Quvang
Springgymnasterne ventede tålmodigt mens Steen Hasselriis stod for den officielle genåbning af hallen. Fotos Thomas Quvang
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Så er hallen atter kampklar

Frederiksværk Hallen blev genåbnet mandag eftermiddag efter omfattende renovering



FREDERIKSVÆRK HALLEN Den nye springgrav blev taget i brug med det samme, da Frederiksværk Hallen mandag, sidst på eftermiddagen, blev officielt genåbnet efter et halvt års tid med omfattende renovering.

Springgraven er blot et af mange nye og spændende tiltag og tilbud i hallen, som nu står meget mere lys og meget mere imødekommende for såvel aktører som for tilskuere.

Det var borgmester Steen Hasselriis der havde fornøjelsen, at klippe snoren på et af de helt nye håndboldmål og officielt genåbne hallen.

“Der har været udfordringer undervejs for folkene bag projektet, men resultatet er en flot og helt opdateret hal. Jeg er blevet fortalt, at der tidligere er blevet afviklet store mesterskaber, bl.a. i boksning i den gamle hal, jeg håber med den 'nye' hal, at der igen kan trækkes mange tilskuere til store begivenheder”, lød det bl.a. fra Steen Hasselriis umiddelbart inden snoren blev klippet.


En hal med nye muligheder

Og mon ikke det skulle være muligt med store arrangementer.

Den nye springgrav kan ikke undgå, at blive et hit, allerede nu melder gymnastikforeninger om medlemstilgang, og på åbningsdagen blev 'Spring Halsnæs' præsenteret - et fælleshold med gymnaster fra Kregme Gymnastikforening og Gymnastikforeningen Hundested.

Samtidig kan alle hallens brugere nu glæde sig over et helt nyt og topmoderne gulv og nogle fine omklædningsfaciliteter. Dertil kommer den helt nye og spændende balkonløsning, der giver et utal af muligheder for såvel tilskuerareal som til opvarmning og lettere bevægelsesidræt.

Og som noget helt nyt, er Frederiksværk Hallen nu fuldt tilgængelig for kørestolsbrugere. I forbindelse med renoveringen, er der opsat fem kørestolslifte, så der mulighed for at komme rundt i hele hallen, fra omklædningsrum til balkonafsnit og alt derimellem.

Ved mandagens åbning var der så en nok så markant detalje der kiksede. Den ene af disse kørestolslifte, fra indgangspartiet og ned til selve hallen, var ude af drift. Lidt uheldigt når der inviteres til indvielse af en fuldt tilgængelig hal for kørestolsbrugere.

Såvel hallens brugere som nysgerrige kunne glæde sig over åbningen af den ’ny’ hal.
Såvel hallens brugere som nysgerrige kunne glæde sig over åbningen af den ’ny’ hal.

Publiceret: 11. Oktober 2017 11:58

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere