Award-show:

MLI blev slået på målstregen

Lige ved og næsten for MLI

Af
Thomas Quvang

FODBOLD-AWARD Toppen af dansk fodbold var samlet til fest mandag aften i Forum i Horsens, da Dansk Fodbold Award blev afviklet.
Og i dette eksklusive selskab var Melby-Liseleje IF med på første række, med forhåbning om at blive årets danske klub.
Men det blev ved forhåbningerne, MLI, der for et par måneder siden blev kåret som årets klub under DBU Sjælland, måtte se sig slået på målstregen.
Spændingen var sit højeste da årets superliga spiller Thomas Delaney og skuespiller Cyron Melville var på scenen for at udråbe årets klub.
Og man kunne gennem tv-skærmen nærmest fornemme ærgrelsen hos formand Kim Daugbjerg, da Spjald IF blev udråbt som vinder af den ærefulde titel, knivskarpt foran MLI, Østerbro IF og Svaneke IF.
Når den første skuffelse har lagt sig, så bør der kun være glæde og stolthed i MLI's fodboldafdeling. At være blandt de nominerede klubber til så fornem en titel, er et monster resultat i sig selv.

Publiceret 21 March 2017 00:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV