Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Posthus med muligheder


Jørgen Tved, Skansevej, Hundested

BOLIGER Med overskriften “Vil du købe et posthus” kunne jeg her i begyndelse af april læse, at det gamle posthus var til salg for 4 mio.kroner.

Det var ikke en aprilsnar, men er en stor mulighed for at Halsnæs kommunen, på en overkommelig måde, kan købe og indrette huset til ungdomsboliger eller kollegium, hvor alle unge under uddannelse, for en rimelig pris kan få en anstændig bolig. Huset er stort og der kan måske tilbydes husly til flere end der er behov for i Halsnæs, men da det ligge så tæt på jernbanen, kan det måske også tiltrække unger fra andre kommuner, altså nye borger til byen.

Alle politikere lige netop nu før kommunevalget i november, slår om sig med løfter, til stort set alle generationer. Vi har her i byen et gymnasium. Et kollegium kan måske betyde, at de unge kan blive her i byen, nå de skal fortsætte deres uddannelse på en af de mange højere læreanstalter og tekniske skoler, der ligger i og omkring København. Også de som vælger en håndværksuddannelse kan have behov for en bolig i deres læretid.

Hvad med om de mange løfter, ikke mindst til de unge, nu bliver afløst af handling. Lad os høre fra de partier, der nu stiller op til kommunevalget, og fra de som pt. har en plads i byrådet, om de tør udnytte den mulighed, som det store hus, tæt på den kollektive trafik, giver muligheder for.


Publiceret: 14. April 2017 01:12
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere