Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Politi og borgere i stor eftersøgning: Bukser var ikke Jonas’ - havn gennemsøgt


EFTERSØGNING 17-årige Jonas Schmidt forlod torsdag aften sin bopæl i Frederiksværk, og siden har ingen set ham.

Søndag aften blev hans forsvinden anmeldt til Nordsjællands Politi, som siden har ledt efter ham.

I løbet af mandagen 2. påskedag ledte politiet efter Jonas Schmidt i området mellem bopælen på Havnevej i Frederiksværk og havnen. Senere mandag deltog også patruljer med hunde i undersøgelsen af området.

Vagtchefen ved Nordsjællands Politi har fortalt til eb.dk, at dykkere var blevet færdige med at gennemsøge havnen i Frederiksværk, men intet tydede på, at Jonas skulle være faldet deri.

Der blev tidligere fundet nogle bukser, som politiet først troede, måske var Jonas', men det viste sig ikke at være tilfældet.

En flok frivillige fra organisationen 'Forsvundne Personer!' har også fået tilladelse af politiet og de pårørende til at starte en civil eftersøgning, oplyser eb.dk.

Mandag eftermiddag gik folk i fem grupper langs havnekanalen, og senere skulle eftersøgningen bredes mere ud.

“Det vigtigste er, at vi ikke giver op. Vi skal stå sammen. Jo flere, vi står sammen, jo større sandsynlighed er der for, at vi finder ham,” fortæller Sofie Sønderup fra gruppen 'Forsvundne Personer!'.

jent@lokalavisen.dk


Publiceret: 17. April 2017 15:30
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

Annonce
ANNONCER
Se flere