Daniel Simonsen skal forsøge at indløse billet til Ungdoms-OL senere på året i Buenos Aires. Foto DBTU
Daniel Simonsen skal forsøge at indløse billet til Ungdoms-OL senere på året i Buenos Aires. Foto DBTU
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Pingpong-Daniel udtaget til OL-kvalifikation

Daniel Simonsen skal slås med den europæiske junior-elite om pladser til Ungdoms OL i Buenos Aires


BORDTENNIS Daniel Simonsen fra Frederiksværk står overfor karrierens hidtil største udfordring, når han om en lille måneds tid skal forsøge at kvalificere sig til Ungdoms-OL som foregår i oktober i den argentinske hovedstad Buenos Aires.

Det ligger fast, efter at Daniel Simonsen i onsdags fik beskeden fra Dansk Bordtennis Union, at han og pigespilleren Sophie Walløe skal repræsentere de danske farver ved kvalifikationsstævnet, som spilles i den tjekkiske by Hodonin i dagene den 12. -13. februar.

Kun i ganske få fortilfælde har danske ungdomsspillere haft muligheden til at kvalificere sig til et OL for ungdom, men det lykkedes denne gang for Daniel og Sophie at kæmpe sig gennem nåleøjet.

I Hodonin venter der dog en opgave af de hårde, Daniel Simonsen fortæller:

“Det er den ypperste juniorelite jeg skal op imod, jeg kender og har mødt et par stykker af dem som er tilmeldt, det bliver hårdt men også rigtig spændende”, lyder det fra en stolt Daniel der skal i træningslejr med landsholdet op til afgangen til Tjekkiet.


Publiceret: 19. Januar 2018 12:24

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Halsnæs Avis

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt