“Vi kan bestemt byde Snekkersten op til dans” siger HI-træner Michael Schou inden lørdagens forårspremiere.
“Vi kan bestemt byde Snekkersten op til dans” siger HI-træner Michael Schou inden lørdagens forårspremiere.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

På lørdag går det løs

Hundested tyvstarter forårets fodbold med brag mod Snekkersten


FODBOLD “Det siger sig selv, det er en sindsygt vigtig kamp og en kamp hvor resultatet nærmest definerer vores forår, for taber vi, så er Snekkersten jo reelt stukket af”.

Forårets fodbold indledes den kommende lørdag, og der bliver startet med et gevaldigt knald. Således tyvstarter Hundested og Snekkersten med et ægte topbrag i Hundested.

Det er rækkens to førende mandskaber der har et ’hængeparti’ fra efteråret og dermed indleder en uge før alle de øvrige hold.

På forhånd bobler optimismen i Hundested, cheftræner Michael Schou fortæller om fine forberedelser og et godt træningsforløb op mod forårspremieren:

“Forberedelserne er gået over al forventning, vi har spillet masser af gode halvlege i de træningskampe vi har været igennem, det tegner rigtig godt”, siger Michael Schou og fortsætter:

“Truppen er blevet trimmet med flere nye spillere samt assistenttræner Steen ’Store’ Jørgensen, og jeg vil sige, at der er blevet taget rigtig godt imod dem alle. Det betyder, at der er blevet bygget godt på i forhold til hvordan vi gerne vil spille, vi vil forsøge at være mere boldbesiddende end i efteråret, hvor der var mere vægt på fysikken”, forklarer Michael Schou der selvfølgelig ser frem til lørdagens premiere:

“Truppen er næsten skadesfri og jeg mener bestemt, at vi kan byde Snekkersten op til dans, vi ved hvad de kommer med, hvorimod de nok bliver lidt overraskede når de ser os”, siger Michael Schou, der trods optimismen maner lidt til forsigtighed:

“Den overordnede målsætning er, at kunne spille med om oprykning indtil den sidste spillerunde, men omvendt siger min erfaring, at det er bydende nødvendigt at holde fokus og tage en kamp ad gangen”, slutter Michael Schou.

Hundesteds match mod Snekkersten fløjtes i gang kl. 14.00.


Publiceret: 30. Marts 2017 01:12
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere