En stor del af Taifus unge medlemmer gik på juleferie efter en veludført graduering
En stor del af Taifus unge medlemmer gik på juleferie efter en veludført graduering
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

På juleferie med ny farve i bæltet


KARATE Onsdag den 20 december blev der sat punktum for året hos Taifu.

På denne dag var en stor del af klubbens mange nye børn og de mere garvede medlemmer indstillet til graduering. I alt var der 30 kæmpere som skulle til eksamen og efterfølgende have nyt bælte eller snip på.

Det blev en rigtig fin gradueringsdag, hvor det gode sammenhold i klubben tydeligt kom til sin ret. Der var skulderklap til alle for dagens indsats, og alle kunne efterfølgende glæde sig over en ny bæltegrad, og en velfortjent juleferie.

Taifu har stor tilslutning, af både børn og voksne. Der er stor interesse indenfor traditionel karate, for korrektheden og for ikke at gå på kompromis med oprindeligheden af kampsporten.

Det har ført til flot succes indenfor stævneverden, men også i hverdagen, når dojoen er åben stort set alle ugens dage, for alle der har lyst til karate, til selvudvikling, fysisk træning og ikke mindst kammeratskab.


Publiceret: 27. December 2017 10:36

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Halsnæs Avis