Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ølsteddanserne julede




JULEMARKED Det store julemarked i Ølsted faldt i år sammen med årets julemærkemarch, som havde start og mål ved netop Ølstedhallen.

Efter gåturen benyttede mange sig af muligheden for at tjekke julemarkedet i hallen af.

Med 36 stadeholdere var der nok at se på. Faktisk var der to mere, som havde tilmeldt sig. Men de nåede aldrig frem. De var fra Jylland og troede, at det var i Ølsted ved Horsens, der skulle være julemarked.

Det fortæller Birthe Madsen, formand for Ølsted Folkedanserforening, som for tredje år var arrangør af julemarkedet i Ølstedhallen, 3310 Ølsted.

Julemarkedet havde i øvrigt besøg af nissefar og nissemor (alias folkedansernes spillemand Lars Panduro og Inge Schmeltz Aaberg). De samlede børmene i en lang hale bag sig på vej til det store juletræ, som der blev danset om.

Folkedanserne i Ølsted kan fejre 50 års jubilæum til november næste år.

kil@lokalavisen.dk




Publiceret: 04. December 2017 13:52

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Halsnæs Avis