Steffen Jensen.
Steffen Jensen.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nytårshilsen: Halsnæs er en fantastisk kommune





Af Steffen Jensen, borgmesterkandidat, Socialdemokratiet Halsnæs

Nytårshilsen Halsnæs er en fantastisk kommune.

Vi har et stærkt foreningsliv med frivillige, der hver eneste dag arbejder hårdt for at gøre en forskel for alle borgere - store som små. Tak for indsatsen. Vi socialdemokrater vil bakke jer op – både i ord og handling.

Vi har en fantastisk natur, som vi skal passe på, så alle borgere kan nyde den – både nu og i fremtiden.

Vi skal være en kommune, der prioriterer omsorg og tryghed for alle borgere.

Vi har et kulturliv, som vi kan være stolte af. Det skal vi bevare og udvikle.

Vi har et erhvervsliv, som er i udvikling – det skal vi støtte og udbygge.

Tak til alle jer, der er med til at gøre Halsnæs til et godt sted at leve.


Halsnæs velfærd er blevet forringet

Der er nu gået tre år med et borgerligt flertal. Og ideologien er klar. Venstre og DF vil privatisere. Uden tanke på omkostningerne, nemlig dårligere arbejdsvilkår for medarbejderne og tab af lokale arbejdspladser. Det er en kommunal underskudsforretning.

Venstre har måske lært lidt af fiaskoen med udlicitering af rengøringen, men Dansk Folkeparti har i ramme alvor foreslået at udlicitere 'de bløde områder'.

Viceborgmester Walter Christophersen har i pressen foreslået at konkurrenceudsætte hele folkeskoleområdet i Halsnæs. Hvad bliver det næste? Børnehaver? Plejehjem?

Vi mener, at disse opgaver ligger bedst hos kommunen.

Kommunen får flere ældre, som også har brug for hjælp. Byrådet fik udarbejdet en analyse, der viser, at behovet for flere hænder på vores plejehjem er bydende nødvendigt, derfor ønsker vi at sætte penge af til at løse problemerne.

Det fandt ikke meget sympati hos DF og Venstre ved efterårets budgetforhandlinger.


Hvor skal vi hen sammen?

Om et år slutter 'det borgerlige eventyr', hvis du vil.

Som ny, lyttende og energisk borgmesterkandidat står jeg klar til at feje op efter de borgerlige. Det bliver med dagsordner som: Bedre normeringer i skoler og børnehaver. Bedre ældreomsorg. Bedre omsorg for psykisk syge. Bedre sundhedstilbud. Bedre vilkår for forenings- og kulturlivet.


Hvor skal pengene komme fra?

Vi sætter ikke penge af til at nedsætte skatten, og samtidig vil vi nedbringe kommunens gæld langsommere end det sker nu, så vi får flere penge til forebyggende tiltag.

Vi vil være meget stålsatte på at bevare og udbygge vores fælles velfærd, og vi vil have lokal forankring på vores institutioner i stedet for central styring.

Vores kommunale skoler skal have selvstændige skoleledere og frihed til at nå de overordnede politiske mål, i samspil med medarbejdere, elever og forældre.

Med håb og ønske om et rigtig godt 2017. På den socialdemokratiske byrådsgruppes vegne.


Publiceret: 16. Januar 2017 13:04

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt