Frederiksværk Fodbold Klubs dygtige U/12 piger sikrede kredsmesterskabet i række 1.
Frederiksværk Fodbold Klubs dygtige U/12 piger sikrede kredsmesterskabet i række 1.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nykårede kredsmestre

FFK’s stærke U/12 piger satte samtlige konkurrenter på plads


FODBOLD Foråret startede ikke alt for godt for FFK’s U/12 piger, som for første gang skulle prøve kræfter med modstandere i række 1.

Forårspremieren endte med et 2-3 nederlag til Svogerslev og den næste kamp i rækken endte med en 1-1 deler med Snekkersten.

Men så havde pigerne også zoomet sig ind på tempoet i rækken, og herfra så de sig ikke tilbage. Resten af forårets kampe bød på lutter sejre. Kronen på værket kom i forårets sidste kamp, hvor førnævnte Snekkersten og FFK skulle mødes i en ren finale om kredsmesterskabet. En match, hvor FFK-pigerne skulle vinde for at sikre mesterskabet, mens Snekkersten kunne nøjes med uafgjort.

Spillere, trænerteam og de mange tilskuere måtte igennem en hyperspændende kamp med skiftende føringer undervejs. Snekkersten gik til pausen med en 3-2 føring, men det lykkedes FFK, at vende billedet i de sidste ti minutter af kampen.

Først blev der udlignet til 3-3 med otte minutter tilbage, og bare fire minutter før tid lykkedes det at score sejrsmålet til 4-3.

Jubelen var ikke til at tage fejl af, da dommeren fløjtede for sidste gang. En svær start på sæsonen blev efterfulgt af lutter sejre og et flot kredsmesterskab.

“Stort tillykke til pigerne, flot at vinde deres første optræden i række 1 - et tydeligt bevis på, at man med godt sammenhold og kammeratskab kommer rigtig langt”, sagde holdets træner Christian Schneider efter triumfen.


Publiceret: 27. Juni 2017 09:58

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt