Hundreder så på, da de royale gæster fra fortiden fortsatte turen gennem Frederiksværk om bord på en gondol. Fotos: Jan Stephan

Hundreder så på, da de royale gæster fra fortiden fortsatte turen gennem Frederiksværk om bord på en gondol. Fotos: Jan Stephan

Flere billeder: Kanalen blev fejret

300 års jubilæum med et væld af aktiviteter omkring kanalen

Festival Lørdag blev kanalens 300 års jubilæum fejret med festival, og det blev en dag med mange indtryk og rigtig mange mennesker på Torvet og ved Gjethuset.

En stribe foreninger havde bidraget med indslag, og blandt dem var Støbeskeen i samarbejde med den historiske forening, der havde lavet en overraskende historisk event i eventen med en underholdende fortolkning af Arveprins Frederiks besøg ved værkerne i 1780erne, fremført med skuespillere, en gondol og en hestevogn.

Det blev et tilløbsstykke, og en af ildsjælene bag begivenheden var intet mindre end overvældet over interessen.

"Det oversteg mine vildeste forventninger. Jeg er totalt overvældet over den folkemængde, der var mødt op for at høre Støbeskeen fremføre deres fortolkning om værket og kanalen. Det var helt vildt. De fortjener stor ros for deres præsentation. Det samme gør de gæve gondolierer, der havde fået fornøjelsen at sejle aktørerne fra Mølledammen og ned til værket og omstigning til hestevogn,"fortæller formand Henning Petersen, Frederiksværkegnens Historiske Forening, og takker for den store opbakning til projektet, der blev gennemført med humor og levende historiefortælling om kanalens og byens oprindelse.

De royale gæster fik ud over kaffen serveret en historie om kanalens og byens oprindelse.

De royale gæster fik ud over kaffen serveret en historie om kanalens og byens oprindelse.

SE VIDEOER HER

Fuld aktivitet omkring Mølledammen.

Fuld aktivitet omkring Mølledammen.

Efter sang og historiefortælling gik dagen slag i slag med masser af aktiviteter, Kulturens Dag, åbne museer, brandbilkørsel, kanosejlads, koncerter m.m. og til slut et spektakulært fyrværkeri midt i byen. /an

LÆS OGSÅ: EN FOLKEFEST VED KANALEN

Folkefesten som voksede nedefra - blev skabt af ildsjælene i foreningerne, på Industrimuseet og Halsnæs Avis - blev foldet ud hele dagen igår. Fejende, flot og festligt, sammen i fællesskabet. Kulturens Dag en berigende og inspirerende del med alle de mange drømme vi i Halsnæs går rundt med. Vi gik beriget derfra, kulturens kraft er i os alle, det beriger vores liv, hjælper os til at forstå livet og os selv, til at kende historien, være i nutiden, og træde ind i fremtiden.

Kulturudvalgets formand Helle Lunderød på Facebook

FLERE FOTOS:

Publiceret 09 September 2019 00:00