50 mand var fredag aften i aktion med at bekæmpe branden i et skrotlager i stålværkshavnen. Med store maskiner blev gravet et brandbælte tværs gennem skrotbunken på bagsiden af branden. Den røde vandkanon på larvefødder (t.h.) kom fra Hovedstadens Beredskab. Foto: Beredskabsstyrelsen.

50 mand var fredag aften i aktion med at bekæmpe branden i et skrotlager i stålværkshavnen. Med store maskiner blev gravet et brandbælte tværs gennem skrotbunken på bagsiden af branden. Den røde vandkanon på larvefødder (t.h.) kom fra Hovedstadens Beredskab. Foto: Beredskabsstyrelsen.

"Alle har gjort det rigtige"

Direktør for skrotfirma roser indsatsen med at bekæmpe fredagens brand i skrotbunken i stålværkshavnen

Af
Kim Larsen

FREDERIKSVÆRK Firmaet Kvistgaard Jern & Metal har håndteret jernskrot på stålværkshavnen i Frederiksværk siden 2004, hvor daværende Frederiksborg Amt gav miljøtilladelse til aktiviteten. Jernskrot køres i lastbiler til havnen, hvor det lægges i en bunke på kajen, inden det omlastes til skibe.

"Efter elektroværket lukkede, er der ingen smelteværker i Danmark længere, og alt jernskrot fra Danmark bliver skibet ud og eksporteret til f.eks. Holland og Frankrig, så det kan blive genanvendt," fortæller direktør Allan Nielsen, Kvistgaard Jern & Metal A/S, og tilføjer:

"Det er ikke kun i Frederiksværk, at der omlastes skrot, det foregår i 15-20 danske havne."

Kajen og skrotgården, hvor aktiviteterne foregår, ejes af Vorskla Steel A/S, og arbejdet med at laste og losse skrottet løser den lokale virksomhed DeNova for Kvistgaard Jern & Metal.

Hvert eneste vognlæs med skrot, der køres til havnen, bliver kontrolleret. Men ingen nok så grundig kontrol kan hindre, at der kan være noget i skrottet, som kan selvantænde. Derfor er der også løbende inspektion af skrotlageret samt kamera, der overvåger pladsen, oplyser Allan Nielsen.

Mindre brande kan opstå i en skrotbunke. Det er er sket 2-3 gange tidligere i Frederiksværk, oplyser Allan Nielsen. Men den løbende overvågning gør, at det interne brandberedskab, som DeNova også står for, hurtigt kan sættes ind.

Det skete også i fredags. Men ikke mindst en kraftig vind i en uheldig retning gjorde, at branden denne gang udviklede sig.

"Indenfor syv minutter fra branden bliver opdaget, går vi selv på med brandslukning klokken 17.20. Sådanne brande plejer hurtigt at kunne slukkes, men en kraftig vind er med til at eskalerede branden, som får så meget ilt, at ilden nærmest bliver som en skærebrænder. Derfor bliver der slået alarm kl. 17.31," fortæller Allan Nielsen.

"Når noget brænder, og man pøser vand på, så giver det en ekstra kraftig røgudvikling. Men der var ingen gift i røgen, har Kemisk Beredskab fastslået."

"Det er første gang, vi haft så voldsom en brand. Men heldigvis virkede beredskabet, som det skulle. Også ros til personalet fra DeNova. Alle har gjort det rigtige," fastslår Allan Nielsen.

Publiceret 09 September 2019 12:00