Franske sange

MUSIKAFTEN Sange af Charles Aznavour og Edith Piaff er på programmet i Karl-E 19. september kl. 19.30.

Sangerinden Anja Brink synger franske viser og sange akkompagneret af den rutinerede harmonikaspiller Lars Grand. Med passion, indlevelse og autencitet fortolkes en lang række kendte franske sange på originalsproget krydret med små historier om sangene og deres ophav.

Både kunstnere som Edith Piaf, Jaques Brel, Charles Aznavour og andre kendte franske visesangere fortolkes stemningsfuldt og nærværende af Anja Brink og Lars Grand.

De fransksprogede sange præsenteres på dansk, men den originale nostalgiske tone bevares på fransk, og som sangenes indhold lægger op til er der både humor, drama og melankoli i duoens show. (entré)

Publiceret 07 September 2019 02:00