Pressefoto

Pressefoto

Ny app: Her er favoritspisestederne i Halsnæs

Eatie viser vej til lokale spisesteder og afslører gæsternes vurderinger

SERVICE Med den nye app Eatie er samlet flere tusinde spisesteder og alle deres anmeldelser fra bl.a. Google, Tripadvisor, Facebook og Yelp i én app. Det gør det muligt at lave toplister for de danske byer på baggrund af gæsternes anmeldelser af dem. Også i Hundested og Frederiksværk.

“Vi indsamler data, som allerede eksisterer på internettet og laver et samlet overblik over spisestedernes bedømmelser. Der er derfor tale om en automatisk proces, hvor vi ud fra rigtig meget data skaber overblik i gæsteanmeldelserne af de danske restauranter,” siger Morten Lie Jørgensen, direktør i Eatie.

Hvert spisested har fået en samlet score fra 1 til 10 på baggrund af anmeldelserne, der findes andre steder på nettet. Det skal gøre det lettere for turister og danskere at finde frem til de bedste spisesteder i nærheden.

Eatie viser f.eks. gæsternes vurdering af spisesteder. I Frederiksværk og Hundested ligger Restaurant Tinggården og Frisk Strandbar lige nu øverst på listerne i de to byer, og begge har en score på 9,5 ud af 10.

“Eatie ønsker at gøre det nemmere for danskerne at finde gode spisesteder i nærheden. Vi samler alle de danske spisesteders anmeldelser, som allerede findes på nettet, og på den måde kan man på Eatie få et samlet overblik over, hvordan spisesteder er anmeldt af gæsterne på tværs af flere forskellige platforme,” siger Morten Lie Jørgensen.

Udover at se de bedst anmeldte spisesteder kan man på Eatie lave sine egne lister med spisesteder, man gerne vil besøge eller ens yndlingsspisesteder. Samtidig er det muligt at booke bord på de fleste spisesteder på appen, og restauranterne har mulighed for at tilføje deres eget bookingsystem til appen.

Top 3 spisesteder i Frederiksværk er lige nu:

Restaurant Tinggården: 9,5 ud af 10

Ban Phai: 9,3

Mikado Sushi: 9,2

Se hele top 10 her (Fr.værk)

Top 3 i Hundested er lige nu:

Frisk Strandbar: 9,5 ud af 10

Café Thorup: 9,4

Krill: 9,0

Kilde: Pressemedd.

Publiceret 15 August 2019 18:30