Halsnæs Kommune fraråder badning i fjorden efter lørdagens massive regnskyl. Arkivfoto

Halsnæs Kommune fraråder badning i fjorden efter lørdagens massive regnskyl. Arkivfoto

Efter skybrud: Badning frarådes

Lørdagens skybrud fik kloakkerne til at løbe over flere steder

Badevand Temperaturerne indbyder ikke ligefrem til trængsel ved strandene og i vandkanten i disse dage.

Men skal man alligevel have en dukkert i bølgen blå, så fraråder Halsnæs Kommune, at der bades på strandene langs fjorden mellem Hundested og Frederiksværk i disse dage.

I forbindelse med lørdagens massive regnskyl henover Halsnæs, er flere kloakker løbet over og helt nye badevandsanalyser gør, at badning på strandene mellem Fredriksværk og Hundested frarådes.

De skybrudslignende tilstande har betydet, at fortyndet spildevand er blevet blandet med badevandet. Der er sat informationsskilte op på de officielle badestrande på strækningen.

Halsnæs Kommune har ikke indikationer på, at Blå Flag strandene på nordkysten - Trekanten, Gråstenvej og Liseleje er berørt, så her kan badningen fortsætte.

Publiceret 14 August 2019 09:22