Carl Louis trafiktræner med sin far Rune ved Frederiksværk Skole:

Carl Louis trafiktræner med sin far Rune ved Frederiksværk Skole: "Det er nok mest sikkert at cykle på fortovet".

Advarer om usikre skoleveje

Forælder peger på en stribe mangler omkring Frederiksværk Skole

Af
Anders Nordstrand

TRAFIK Sidste år flyttede Rune Jørgensen med familien fra Gribskov Kommune til Frederiksværk, og nu et år før sønnen Carl Louis' skolestart lufter han bekymringer over de trafikale forhold på især Ellevej, Vinderød Enghave.

"Det er nogle elendig forhold med manglende afstribninger, ingen cykelsti, og det kan være svært for de små cyklister at krydse vejen sikkert. Nu kan jeg konstatere, at fodgængerovergangen ved skolen er malet op - det er trods alt en forbedring, men der er stadig nogle problemer," fortæller Rune Jørgensen og nævner to hovedpunkter:

"Afstribningen af cykelstien er yderst mangelfuld en del steder på Ellevej, hvor nogle trafikanter tager lidt vel friheder i forhold til fartgrænsen i byzone. Afstribningen er også yderst mangelfuld i det allervigtigste for børnene fodgængerovergangen."

Han peger også på den kombinerede cykel- og gangsti ud mod Hundestedvej.

"Helt kort: Det fungerer ikke i virkeligheden, da langt de fleste cyklister vælger at fortsætte i venstre side på fortovet, når de kommer fra Hundestedvej. Der bør bestemt også kigges på en ny løsning," siger Rune Jørgensen, der har været i kontakt med Halsnæs Kommunes vejafdeling og fået det svar, at asfalten på Ellevej generelt er i dårlig stand, og der overvejes asfaltering og ny afstribning næste år.

Desuden vil kommunen løbet af efteråret lave en internetspørgeundersøgelse i forbindelse med opdateringen af skolevejsanalysen, så det vil være muligt at udpege de steder, hvor forældre og børn mener, det er utrygt at færdes.

Situationen i Melby for et år siden - og der er tilsyneladende intet sket.

Situationen i Melby for et år siden - og der er tilsyneladende intet sket.

Publiceret 12 August 2019 09:21