Trine Torp er reduceret kraftigt i antal ordførerskaber efter valget. Arkivfoto

Trine Torp er reduceret kraftigt i antal ordførerskaber efter valget. Arkivfoto

Ordførerskaber til lokalvalgte MF'ere

EFTER VALGET I sine første fire år i Folketinget jonglerede den lokal valgte Trine Torp (SF) med intet mindre en ni ordførerskaber, men i kraft af partiets fordobling af mandater, har hun droslet noget ned på den front: Trine Torp blev sidste uge tildelt posterne som socialordfører og psykiatriordfører.

"Når man skal gå fra 9 ordførerskaber til 2 er der selvfølgelig også noget, der er svært at slippe - for mit vedkommende bl.a natur- og miljøordførerskabet, som er så vigtigt, og som jeg har fået mange gode samarbejdsparter omkring," har Trine Torp fortalt på sociale medier og udtrykte samtidig begejstring over at fortsætte med to ordførerskaber.

"Jeg er superglad for at kunne fortsætte som SFs socialordfører og psykiatriordfører. Både i mit arbejdsliv, før jeg kom i Folketinget, og i de sidste 4 år som ordfører på området, har jeg brændt for at ændre vilkår, som gør mennesker udsatte, at udvide muligheder for at deltage i fællesskaber, og at sørge for, at reaktioner på svære livsvilkår mødes med involvering og hjælp der giver håb om, at man kan (gen)skabe magten over sit liv. Nu har jeg bedre muligheder for at kaste mine kræfter ind i det, at mødes endnu mere med dem, som har erfaringer, viden og engagement i området, og forhåbentlig skabe vigtige forandringer."

Den nyvalgte Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet er blevet indfødsretsordfører samt udlændinge- og integrationsordfører.

Hans Andersen fra Venstre har fået tre ordførerskaber: Arbejdsmiljø, beskæftigelse og familie.

Birgitte Bergman (C):

  • Kulturordfører
  • Ligestillingsordfører
  • Medieordfører
  • Turismeordfører

Mai Villadsen i selskab med Anders Samuelsen efter valgdebatten på gymnasiet.

Mai Villadsen i selskab med Anders Samuelsen efter valgdebatten på gymnasiet.

Desuden kan nævnes Mai Villadsen (Ø), der har fået intet mindre end otte ordførerskaber:

  • Idrætsordfører
  • Klimaordfører
  • Kulturordfører
  • Ligestillingsordfører
  • Miljøordfører
  • Naturordfører
  • Uddannelses- og forskningsordfører
  • Uddannelsesordfører

Publiceret 11 July 2019 18:00