Soldater med gamle uniformer og kanoner skyder festen i gang.

Soldater med gamle uniformer og kanoner skyder festen i gang.

Kanonfredag skydes i gang med et brag

KANONFREDAG Kanoner, krudt og kugler er selve omdrejningspunktet i Frederiksværks ældre historie.

Museet indleder festlighederne 28. juni med et brag allerede om formiddagen, når Krudtværksmuseet åbner kl. 11. På fredag sker det bogstavelig talt med et brag, for på plænen ved museet affyrer De Historiske Soldater den store kanon og skyder dermed dagen i gang. Der skydes på hele klokkeslæt lige indtil kl. 17.

LÆS OGSÅ: KANONFREDAG-PROGRAM M.M.

Museet inviterer desuden på en gratis temabyvandring for børn og voksne ”Fra kanon til kanon”, skattejagt for børn og en lang række aktiviteter dagen igennem. Den begivenhedsrige dag markeres ved, at De Historiske Soldater marcherer i byen flere gange i løbet af eftermiddagen. Soldaternes lejr på Krudtværksmuseet kan besøges kl. 11-18.

Den korte historie om de frederiksværkske kanoner

Frederiks Værk blev skabt med det formål at forsyne den danske hær og flåde med tungt skyts og ammunition. Gjethuset, arbejerboligerne, Trækulsbrænderiet og Svovl-og Salpetermagasinet er heldigvis stadigværk den dag i dag bevaret og står som tydelige markører i bybilledet og påminder os om det liv, der har udfoldet sig dengang i 1700-tallet. Husene er ikke det eneste, der holder fortællingen levende.

Rundt omkring i byen støder vi på nogle af de bronzekanoner, der blev støbt på Frederiks Værk i perioden fra 1757 til 1833, hvor produktionen ophørte. En af disse har en ganske særlig historie. Det drejer sig om den kanon, der findes i nichen på Arsenalets gavl, og hvorpå er anbragt Wiedewelts portrætbuste af generalmajor Classen – ophavsmanden til hele etablissementet. Kanonen bærer navnet ”Prøven”, fordi den blev kvalitetstestet i en hård konkurrence med kanoner fra Gjethuset i København den 6. april 1759.

Den udholdt 375 skud, affyret i hurtig rækkefølge – en præstation der overbeviste kongen om Frederiksværk kanonernes duelighed og styrke. Classen har uden tvivl selv spillet en aktiv rolle i selve produktudviklingen. Selve bronzen var endda sammensat efter hans egen opskrift. Der nåede at blive støbt næsten 2.000 kanoner i Gjethuset foruden morterer, haubitzere o.a. materiel.

En del af dem blev bestilt for at kunne sendes som gaver til de såkaldte barbareskstater i Nordafrika – erkendtligheder der skulle få algierske og marokkanske sørøvere til at holde sig fra de danske skibe, der færdedes i Middelhavet. Ellers var kanonerne selvfølgelig til krigsbrug.

Undertiden blev de taget som krigsbytte. Nogle blev sendt til forterne i de danske kolonier fx De Vestindiske Øer eller Guldkysten. Resultatet er, at der stadigværk i dag findes Frederiksværk kanoner i mange fjerne dele af verden. Vi kan konstatere, at kanonerne er med til at sætte Frederiksværk på verdenskortet.

Publiceret 23 June 2019 00:00