Eksempel på rekreativ udnyttelse af slaggemolen med nye stier, udkigspost og formidling af byens industrikultur. Grafik: Rambøll

Eksempel på rekreativ udnyttelse af slaggemolen med nye stier, udkigspost og formidling af byens industrikultur. Grafik: Rambøll

Havneprojekt under udvikling

Frederiksværk Lystbådehavn og Denova samarbejder om projekt for nye arbejdspladser, rekreative arealer, formidling af Frederiksværks historie og kultur. Første fokuspunkt er Slaggemolen

HAVN Frederiksværk Havn skal udvikles for at skabe nye arbejdspladser, nye muligheder for formidling af Frederiksværks historie og kultur, øgede rekreative muligheder for byens borgere og en tættere sammenhæng mellem havnen og byen.

Det er afsæt for et nyt samarbejdsprojekt mellem miljøvirksomheden Denova og Frederiksværk Lystbådehavn. De har besluttet sig for at undersøge, hvordan havneområdet kan udvikles, så der kan blive plads til flere arbejdspladser og flere rekreative muligheder, så historien og kulturen kan folde sig ud til gavn for byens borgere.

Frederiksværk Havn ligger ganske tæt på byen, men da det kulturelle og rekreative potentiale ved havneområdet stort set ikke udnyttes, er der sat gang i undersøgelser for at styrke sammenhængen mellem havn og by.

”Vi vil gerne undersøge, hvordan havneområdet kan udvikles, så det understøtter både erhverv og kultur, og så det kommer til at hænge bedre sammen med byen. Derfor har vi indledt en dialog med vores naboer i havnen for at drøfte, hvilken udvikling der giver bedst mening for Frederiksværk,” siger Jimmy Opfermann, der er direktør for miljøvirksomheden Denova Metal, der har taget initiativ til samarbejdet.

LÆS OGSÅ: MILLIONSTØTTE TIL MØLLEDAMSPROJEKT

Sammenhæng med Stålsat By

Siden 2014 har Halsnæs Kommune arbejdet på at udvikle Frederiksværk med udgangspunkt i byens helt særlige industrikultur gennem projektet Stålsat By. Det er et mål at skabe en stærkere forbindelse mellem byen og havnen for at forbedre de rekreative oplevelser og ikke mindst oplevelsen af at Frederiksværk stadig er en aktiv industriby.

”Hvis vi kan udvikle havneområdet og på den måde åbne byen op mod vandet, kan der skabes en stærk forbindelse hele vejen fra Arresø, over Krudtværksområdet og til havnen, som fortæller historien om Frederiksværks udvikling,” siger Carl-Erik Anthonsen, der er bestyrelsesformand for Frederiksværk Lystbådehavn.

Nogle af idéerne er, at der kan skabes nye rekreative rum og interessante kulturelle mødesteder på Slaggemolen, og at havnen kan blive gjort mere tilgængelig ved hjælp af bedre stiforbindelser.

For at sikre den nødvendige sammenhæng har Denova og Lystbådehavnen rådført sig med museumsleder Frank Allan Rasmussen, der ekspert i industrihistorie og i mange år har arbejdet med formidling af Frederiksværks særlige historie som industriby og Charlotte Scheel, der er projektleder for Stålsat By projektet. De vil hver især kunne bidrage til at skabe forbindelse til den fysiske og kulturelle udvikling, der allerede er i gang.

Udstilling på havnen

I de kommende måneder vil tankerne begynde at tage form, og i takt med at arbejdet skrider frem, vil Frederiksværks borgere få mulighed for at følge med og blive involveret.

Det er ambitionen at samle byen om projektet og skabe en stærk lokal forankring: ”Havnen er en vigtig del af byen, og vi håber, vi kan inspirere borgerne til at bruge området i højere grad, end det er tilfældet i dag. Vi mener, det er en forudsætning for en bæredygtig, positiv udvikling, at vi inddrager viden og holdninger fra de lokale interessenter, og at det også bliver muligt for borgerne at bidrage. Derfor ønsker vi at skabe transparens om aktiviteterne og at afholde en eller flere events i sommeren 2019, der samler byen om projektet,” siger Jimmy Opfermann.

For at markere påbegyndelsen af arbejdet vil der blive lavet en udstilling om havnens historiske udvikling og mulighederne for at udvikle området. Udstillingen kan opleves, når der afholdes Sankt Hans i Lystbådehavnen søndag den 23. juni. /an

FAKTA OM LYSTBÅDEHAVNEN

Frederiksværk Havn er en lystbådehavn anlagt i 1995 med 435 pladser samt gæstebro. På havnen er der også mange aktiviteter for dem uden båd: Der er blandt andet fuld gang i konstruktionen af et badeanlæg til alle, der har lyst til en svømmetur. Havnebassinet lægger vand til svømmedelen af Frederiksværk Stålmand, hvor der svømmes 1,9 km. På havnen ligger også Frederiksværk Røgeri og Cafe Marks Spisehus.

FAKTA OM DENOVA

Denova er en miljøvirksomhed, der arbejder med cirkulær økonomi ved sortering og genanvendelse af affald.

Meget af det affald der tidligere blev kørt til enten lossepladser eller anden deponi, eller til forbrænding, indeholder materialer, der i dag med den rette sortering og behandling kan genanvendes. På denne måde spares miljøet for flere belastninger.

Når metaller genanvendes, undgår man at skulle hente ny råmalm i miner. Man undgår også den meget energikrævende oparbejdning af råmalmen, da de metaller der hentes i affald kan genanvendes direkte på for eksempel stålværker og i aluminiumsindustrien.

På samme måde sparer genanvendt plastik også miljøet for store belastninger. Når plastik afbrændes, dannes der ved nogle plastiktyper giftige gasser og drivhusgasser. Ved de mindst skadelige plastiktyper dannes der kun CO2 og vanddamp. Men da langt det meste plastik er lavet af råolie, som er et fossilt brændstof, belaster denne afbrænding miljøet på nøjagtig samme måde som al anden afbrænding af fossilt brændstof.

Denova håndterer blandet byggeaffald og tager værdierne ud af det, så det kan sendes til genanvendelse. Denova har specialiseret sig i affaldsfraktioner, der er vanskelige at håndtere, f.eks.:

  • • Plastik: Der findes mange forskellige typer plast, og det har været svært at genanvende det, fordi man ikke har kunne sortere de forskellige typer. Det kan Denova, som har fundet teknologien til at separere de forskellige typer plast, så fx plastik lavet af PVC nu kan sendes til genanvendelse.
  • • Metal: Jern- og metal er værdifulde råstoffer, men jern- og metalaffald er typisk forurenet med andre materialer, så jernværker, smelteværker og forbrændingsanstalter ikke kan bruge det. Denova har specialiseret sig i at frasortere fx stofrester, skumgummi og træstykker, så jernet og metallet kan sorteres ud og derefter sendes til genanvendelse.

Publiceret 12 June 2019 19:00