Borgerne i Halsnæs behøver ikke at bekymre sig om chlorothanolin-amidsulfonsyre i drikkevandet. Alle ni vandværker er nu testet, og der er ikke fundet spor af giftstoffet nogen steder her i Halsnæs.

Borgerne i Halsnæs behøver ikke at bekymre sig om chlorothanolin-amidsulfonsyre i drikkevandet. Alle ni vandværker er nu testet, og der er ikke fundet spor af giftstoffet nogen steder her i Halsnæs.

Vores vand er frit for CTASS

Alle ni vandværker i Halsnæs Kommune er nu 'frikendt' for giftstoffet chlorothanolin-amidsulfonsyre

DRIKKEVAND Et 'nyt' giftstof dukkede for nogle måneder siden op drikkevandet flere steder i landet, blandt andet i Ledøje. Giftstoffet chlorothanolin-amidsulfonsyre (CTASS) er nyt i den forstand, at der ikke tidligere er blevet målt for det.

Efter fundet er der blevet iværksat et omfattende prøveprogram af regionerne. Her er stoffet blevet fundet i ca. 1/3 af prøverne de steder i landet, hvor man ved, at stoffet har været anvendt. Det har givet store problemer for borgerne, blandt andet i Ledøje:

Derfor glæder det borgmester Steffen Jensen, at de lokale vandforsyninger i Halsnæs er fri for CTASS:

"Vi har alle fulgt med i den ulykkelige sag fra Ledøje Vandværk, hvor der i april blev fundet CTASS i drikkevandet, og hvor brugerne fortsat må hente vand i dunke."

"Sagen viser, at det ikke er nogen spøg, når uønsket kemi når vores grundvand, for grundvandet er jo vores vigtigste kilde til drikkevand. Derfor er jeg også meget glad for, at prøverne fra vores vandværker nu alle viser, at man trygt kan blive ved med at bruge vandet," siger Steffen Jensen.

Også bestyrelsesformand i Halsnæs Forsyning A/S Thomas Møller Nielsen glæder sig over de gode resultater fra de lokale vandværker.

"I Halsnæs Forsyning har vi et stort fokus på at sikre en høj kvalitet af vandet fra alle vores vandværker. Som en del af det hører også, at forbrugerne skal kunne være sikre på, at vandet er fri for skadelige stoffer og uønsket kemi. På den baggrund er jeg meget tilfreds med resultatet af målingerne. Da CTASS er et nyt stof, har vi ikke før testet for det, men det vil vi naturligvis gøre fremover, så man fortsat kan være tryg ved vandkvaliteten også på dette punkt," siger Thomas Møller Nielsen.

Da stoffet ikke var kendt i forvejen, og der endnu ikke har været foretaget forsøg med de konkrete skadevirkninger af CTASS, har Miljøstyrelsen anlagt en meget restriktiv grænseværdi for stoffet. Miljøstyrelsen har samtidig tilføjet CTASS på listen af stoffer, som vandværkerne løbende skal analysere for.

Kilde: Pressemeddelelse fra Halsnæs Kommune

Publiceret 11 June 2019 16:19