DEBAT: Halsnæs Kommune har nogle af landets dårligste normeringer

Af
Forældre mfl. til børn i lokale institutioner - se navneliste nederst

NORMERINGER Ifølge BUPL har Halsnæs Kommune en af landets dårligste normeringer, og det kan mærkes i kommunens børnehuse. Som forældre og anden familie er det noget, vi oplever selv i den korte tid, vi opholder os i børnehusene. Vi oplever svære afleveringer, fordi der ikke altid er en ledig favn til at tage imod. Vi oplever afhentninger, hvor man selv i vuggestuer kun kan se én voksen til en hel stue. Sidst, men ikke mindst, så oplever vi børn, som savner tryghed og stabilitet i de mange timer, de tilbringer i børnehusene. Det er helt almindelig hverdag i Halsnæs Kommune. Når det er allerværst, i perioder med meget sygdom m.m., bliver forældre spurgt, om de har mulighed for at holde deres børn hjemme, da antallet af personale er uforsvarligt.

Personalet i kommunens børnehuse kæmper hver dag en brav kamp for at give børnene den bedst mulige hverdag, men de bliver presset til det yderste, med alt hvad det indebærer af stress og nedslidning. Det betyder lange sygdomsperioder eller jobskifte, hvilket kun forværrer børnenes hverdag yderligere. Den lave normering er hverken fair over for børnene eller det pædagogiske personale.

Forskning viser, at en god og tryg barndom er en god investering for samfundet. Vi ved, at kommunens økonomi ikke er god, og det er derfor, vi håber, at I lokalpolitikere vil være med til at øge presset på Christiansborg, sådan at kommunen kan få midler til at indføre minimumsnormeringer. Der er snart valg. Vi vil stemme for vores børn både nu og i fremtiden.

Hilsen Mette Ølgod Assentoft, Katrine Rosenmejer, Kim Ølgod Assentoft, Christina Vinther, Katja Hjelgaard, Gitte Bachmann Pedersen, Martin Bachmann Pedersen, Signe Haastrup Alvang, Pernille Ella Sørensen, Jonas Christian Sørensen, Mia Nordberg Olsen, Mie Baj Døssing, Sarah Louise Eskildsen-Mortensen, Mikkel Weinreich Larsen, Katrine Hempel Rethpen, Nicklas Vinther, Bianca Danita Deleuran Greiersen, Anne Kristine Søberg Pettersson, Trine Jakobsen, Anja Nørgaard Sørensen, Ditte Lybech Bay, Christina Maria Bardtrum Mahrt, Miwa Kuwada, Susan Nørgaard, Tina Bundgart, Charlotte Guldbæk, Kim Guldbæk, Malene Weibel, Lisa Skov Haslund, Stefan Skov Haslund, Jesper Hossy, Malene Nielsen, Rina Danielle Papsøe Sutton, Nazdar Schmidt, Monica Staunstrup, Lennart Berstrand Bardtrum Mahrt, Kim Hansen, Rikke My Egholm, Drazenko Gusak, Nanna Høyrup Andersen, Julie Hosholm Pedersen, Regitze Antonsen, Rebecca Louise Buchmann, Lizanne Rønnau Larsen, Katja Voss, Stine Halkjær, Anni Smedegård Petersen, Danijel Riedel Bukhave Lalic, Kiki Pernille Riedel Bukhave Lalic, Puk Wøhlk Hansen, Cecilie Lang, Casper Lang, Camilla Foss Andersen, Maria Schou Petersen, Rikke Jantzen, Mia Michelle Lender Ortwed, Rikke Ørskov Løw Kristensen, Maria Skjødt Mark, Julie Pope Raagaard Larsen, Lea Jess Tjell Rasmussen, Sisse Blomhøj, Sussi Dyreborg, Louise Juhl Babiel Greiersen, Marc Juhl Babiel Greiersen, Anna Holm Carlsen, Kenn Strøh Mejer, Eva Strøh Mejer, Sandra Carolina Thøgersen, Kent Daniel Juel Thøgersen, Robert Groulef Godborg, Maria Groulef Godborg, Maj-Britt Hoffstetter Nielsen, Inge Andersen, Chris Bergfort, Benjamin Bergfort, Rea Møllebro Johansen, Kasper Warrer, Mads Hosholm Pedersen, Christina Lydolph, Nanna Johanne Juul, Katja Nørner, Anne Mette Vendelbo Mollerup og Chris Bergfort.

#HVORERDERENVOKSEN #MITBARNMINSTEMME

Publiceret 15 May 2019 03:30