Nordstjernen er det første (og mindste) af tre krydstogtskibe, der besøger Hundested i 2019. Arkivfoto.

Nordstjernen er det første (og mindste) af tre krydstogtskibe, der besøger Hundested i 2019. Arkivfoto.

Krydstogtpremiere

Torsdag kl. 8 lægger det lille norske krydstogtsskib Nordstjernen til i Hundested Havn

HUNDESTED Der har længe været to krydstogtsanløb i 2019-kalenderen for Hundested Havn: Torsdag 13. juni kommer krydstogtskibet Deutschland, og onsdag 3. juli er det Braemar, som efterhånden er en trofast gæst i Hundested Havn, som lægger til.

Men krydstogtsæsonen tyvstarter allerede i morgen torsdag, når det norske skib Nordstjernen læggger vejen forbi Hundested på et minicruise. Skibet, som har 30 gæster om bord, kommer til Hundsted kl.8.

Krydstogtgæsterne vil komme på en guidet tur rundt i Hundested fra kl. 9.30-12.30, hvorefter gæsterne har frit slag indtil Nordstjernen sejler fra Hundested igen kl. 18.

MS Nordstjernen er opkaldt efter Nordstjernen (også kaldet Polarstjernen eller Stella Polaris), som er kendt for at have hjulpet skibe med at navigere mod nord gennem århundreder. Skibet er bygget til kystrejsens flåde i 1956 og har gennemgået en omfattende modernisering i 2000.

kil@lokalavisen.dk

Publiceret 24 April 2019 09:31