Jens Erik Forsmann har fanget endnu et motiv ved kanalen - her med hotellet i baggrunden.

Jens Erik Forsmann har fanget endnu et motiv ved kanalen - her med hotellet i baggrunden.

Kanalkunst: I malernes fodspor

Kunstneren Jens Erik Forsmann går i berømte maleres fodspor, når han foreviger motiver langs kanalen.

KANALKUNST En grøn moskant på en skrænt, lysets spil i grene eller i vandspejlet. Det er noget af det, Jens Erik Forsmann lægger mærke til, når han går sine utallige ture og samler indtryk og skitser til en kommende sommerudstilling på biblioteket.

Kunstnere som Drachmann, Ring, Meyer og den meget aktive Ogilvie har malet her i området, og ifølge Forsmann er kanalen noget helt unikt og et oplagt tema her i jubilæumsåret.

"Jeg prøver at lave nogle motiver, hvor man for eksempel kigger op gennem trækronerne. Se her, hvis du står her og kigger op som her, er der et fantastisk lys," fortæller han begejstret undervejs langs kanalen fra Havnevej til Arresødal.

"Det skifter jele tiden. Lige pludselig har du et højlys, nogle gange får du ekstra lange skygger, træerne får deres eget liv, og lysindfaldet er helt specielt. Når skoven springer ud, får du det der lysegrønne lys, der nærmest forstærker kanalens grønne vand," fortæller Jens Erik Forsmann, mens han laver en enkelt skitse, som måske kan blive til en akvarel eller et større maleri.

Research i naturen

Han bruger flere teknikker til at memorere indtrykkene: "Det er en blanding af skitser med eller uden farver på stedet, fotos - og hvordan man lige husker det. Det er research ude i naturen, og det falder lidt til jorden, hvis lyset farverne og proportionerne ikke rammer eller giver en særlig stemning."

"Lyset og farvesammensætningen er vigtig, for laver du et maleri, der er fuldstændig naturtro, kan det godt være lidt kedeligt i længden. Skoven ved kanalen ændrer sig hele tiden. Nogle gange kommer man gående og ser nye motiver dag for dag. Her ville der ikke være et motiv i gråvejr, men lige nu er der et fantastisk spil med skygger og farver," fortæller ved af de store slugter der bevæger oppe fra skoven og ned kanalstierne.

Til sommerudstillingen på biblioteket præsenterer Jens Erik Forsmann mere end 30 akvareller og malerier - læs mere i Kanalmagasinet, der udkommer 11. maj. /an

Publiceret 21 April 2019 00:00