Sognepræst Dennis Jelstrup ønsker god påske

Sognepræst Dennis Jelstrup ønsker god påske

Påske: Hvorfor?

Af
Sognepræst Dennis Jelstrup

Kregme-Ølsted

Påske-hvorfor…

Påskeæg, påskebryg, påskefrokost og ikke mindst påskeferie. Det er jo ikke alene fordi det er blevet forår. Eksemplificeret med graffitien på muren – ”Jesus lever!”, hvortil en vittig sjæl havde tilføjet – ”får vi så ikke påske ferie?” Vi ved jo godt at vi ikke bare har ferie for at nyde påskefrokost, -bryg og -æg, at omme bagved og nedenunder, der spiller den gamle påskefortælling om Jesus med. Men hvordan var det lige den var?

Vi kan jo begynde søndag før påske, palmesøndag. Den dag, hvor Jesus blev hyldet og fejret da han kom til Jerusalem. Forventningens bue var spændt til bristepunktet, og Jesus er selv med til at piske stemningen op, da han modsat hvad han plejer ikke blot spadserer ind i byen, men rider på et æsel. For dermed spiller han bold med et gammelt bibelord om, at Jerusalems konge skal komme ridende til byen på et æsel. Det kan være hvad det vil, men i et land der lider under den romerske besættelsesmagt, der bliver det af rigtig mange set som et håb, en forventning, om et snarligt oprør. Et oprør ledet af denne særlige mand med de særlige evner, sendt af Gud.

Og så sker der ikke rigtig mere på den front og under den rolige overflade skifter folkestemningen fra jubel og håb til ærgrelse og vrede, samtidig med at hjemmestyret, det såkaldte ældsteråd, planlægger at skaffe Jesus af vejen inden der bryder et oprør ud som er dømt til at blive kvalt i blod af romerske soldater.

I mellemtiden forbereder Jesus påskefest med sine venner. For allerede på Jesu tid er påsken en mere end 1000 år gammel fest, der markerer dengang Gud redede det jødiske folk fra slaveri i Egypten. En historie nogen måske kender fra tegnefilmen og musicalen ”Prinsen af Egypten”?

Og torsdag, den dag vi husker som skærtorsdag, der deler Jesus og hans venner, hans disciple, påskens festmåltid sammen. Det aftensmåltid bliver det sidste Jesus spiser med dem inden sin død. Det er ved det måltid at Jesus tager noget af brødet og giver dem med ordene ”dette er mit legeme” og noget af vinen med ordene ”dette er mit blod”, og siger at de skal spise det til erindring om ham. Derfor spises der stadig lidt brød og drikkes lidt vin ved gudstjenester verden over, og her i Danmark kalder vi det nadver, som egentlig betyder aftensmad, selvom vi oftest spiser det søndag formiddag.

Kirken i Kregme. Arkivfoto

Kirken i Kregme. Arkivfoto

Efter maden går Jesus med sine disciple til et område vi kalder Getsemane have, hvor Jesus angstfyldt først beder sin himmelske far, om det er muligt at han kan slippe for det, der ligger foran ham, for derefter at stille sig til rådighed for, at Guds vilje kan ske.

Så kommer hjemmestyrets egen milits til haven, ledet dertil af Judas, en af Jesu 12 disciple, som med et kys udpeger ham. Militsen tager Jesus til fange og nu begynder et farceagtigt justitsmord at udfolde sig. Jesus fremstilles for hjemmestyret der sender han til lederen af den romerske besættelse, Pontius Pilatus. Pilatus prøver at krybe udenom at idømme Jesus dødstraf, han pisker ham i stedet, ja prøver endda at frigive Jesus som en påskegave til byen. Men en ophidset folkemængde vil hellere have en morder løsladt. Og efter trusler om, at der vil blive klaget over hans embedsførelse til kejseren i Rom giver Pilatus efter og Jesus dømmes til korsfæstelse og død.

I mellemtiden er det blevet fredag – vores langfredag – og Jesus føres til Golgata og korsfæstes og midt på eftermiddagen dør han efter at have sagt ”det er fuldbragt”.

Hans nærmeste får lov til at få hans lig udleveret og en rig mand i kredsen omkring Jesus stiller den grav der er forberedt til ham til rådighed for en hastig begravelse.

Og der kunne historien være endt. Der burde den være endt, hvis alt var gået som det plejer. Så er det tvivlsom om der havde været påskeæg og -ferie.

Men søndag morgen – påskemorgen- gik en gruppe kvinder ud til Jesu, for at vaske hans lig og smørre ham med salver, noget der ikke havde været tid til fredag. Da de kom til graven var stenen væltet væk, Jesu lig var forsvundet, og engle fortæller dem, at de ikke skal lede efter den levende blandt de døde. Senere samme morgen, viser Jesus sig levende for sine disciple, og de næste 40 dage frem mod himmelfarten, møder han dem igen og igen for at vise at han virkelig er i live, og for at fortælle dem, at hans død ikke var en tragisk ulykke, men Guds kærligheds magtkamp med al død og hans opstandelse er tegnet på Guds kærligheds sejr; dengang, i dag og altid.

Derfor fejrer vi stadigvæk påske, også i 2019, i glæden over, at kærligheden stadigvæk er stærkest, at døden har tabt og livet har vundet. Og i den påskeglæde, livs- og opstandelsesglæde, der er der rigelig plads, også til -æg, -bryg, -frokost og -ferie.

Kristus er opstanden! Glædelig påske!

Publiceret 18 April 2019 09:52