Fælles opvarmning i skolegården inden fredagens skoleløb

Fælles opvarmning i skolegården inden fredagens skoleløb

Motion for en god sag

Elever fra Melby Skole løb 20.466 kroner ind til Børnelungefonden

Skoleløb Eleverne fra Melby Skole brugte den sidste dag inden påskeferien i den gode sags tjeneste, da de deltog i Team Rynkeby's Skoleløb.

Et løb der samtidig er nordens største motions og velgørenhedsløb, hvor skoleelever fra Danmark, Sverige, Norge og Finland løber til fordel for børn med kritiske sygdomme.

Skoleløbet blev afviklet under overskriften ”børn løber for børn”, og hele idéen med løbet var, at give eleverne en oplevelse af, at de kan være med til at gøre en reel forskel for børn med alvorlige sygdomme ved at gøre noget aktivt sammen med andre børn.

Inden løbet havde eleverne således mulighed for at sælge ”sponsormærkater” til familie, venner og lokale erhvervsdrivende. Sponsormærkaterne blev solgt for en valgfri donation, der efter løbet sendes ubeskåret videre til Børnelungefonden.

Og man må sige, at der blev samlet et flot beløb ind af eleverne på Melby Skole. Således kunne der efter løbet overrækkes et beløb på hele 20.466 kroner til Børnelungefonden.

Publiceret 15 April 2019 12:58