Anholdt for spirituskørsel - bil konfiskeret

Alkoholpåvirket bilist uden kørekort - og med stjålne nummerplader

HUNDESTED På Mosevej blev en personbil standset klokken 20.48, da en politipatruljes søgning på nummerpladerne viste, at de var stjålet.

Føreren af bilen, en 34-årig mand fra Hillerød, var ifølge et alkometer påvirket af alkohol ud over det tilladte, ligesom han også havde fået frakendt førerretten. Den 34-årige blev derfor anholdt og sigtet for spiritus og kørsel i frakendelsestiden, mens bilen blev konfiskeret, oplyser politiet i døgnrapporten. /an

Publiceret 20 March 2019 00:00