Maria Hansen vil gerne læse til sygeplejerske. I øjeblikket er hun i Afrika som frivillig, efter en periode som ufaglært på plejecentret Løvdalen.

Maria Hansen vil gerne læse til sygeplejerske. I øjeblikket er hun i Afrika som frivillig, efter en periode som ufaglært på plejecentret Løvdalen.

Fra Løvdalen til Afrika

Af
Maria Hansen

Frederiksværk

REJSEBREV Jeg hedder Maria Hansen, og jeg er 20 år. Jeg er rejst til Afrika som frivillig. Jeg skal være her i tre måneder - seks uger skal være på et hospital og seks uger på et børnehjem.

Jeg har siden sommeren 2018 arbejdet på Løvdalen som ufaglært for at få et indblik i at arbejde med menneskerk, som har brug for hjælp. Jeg vil gerne læse til sygeplejerske til sommer, når jeg kommer hjem fra det tre måneders ophold i Afrika.

Lige nu er jeg på St. Elizabeth Hospital, hvor jeg får et indblik i deres måde at styre et sundhedssystem på. Jeg skal være på forskellige afdelinger, hvor jeg observerer og får ny viden.

Jeg har i den tid, jeg har været på Løvdalen, fået et stort indblik i, hvordan man hjælper ældre i den daglige rytme, både dag og aften. Har fået en masse oplæring, som jeg kan bruge på min videre færden. Har haft en masse kompentente kollegaer, som har vist og fortalt, hvad man skal lære. Jeg har også som frivillig siddet hos dem, som skulle herfra, så de ikke var alene.

Jeg har fået en masse gode snakke med leder, og en god udtalelse. Jeg er vokset så meget på kort tid. Jeg mener, det er den vej for de unge som gerne vil ud i livet og få ballast til det de drømmer om,samt muligheden for at tjene deres egne penge til det.

Publiceret 21 February 2019 09:49