Natten til mandag er to varebiler i Frederiksværk blevet tømt for værktøj

Natten til mandag er to varebiler i Frederiksværk blevet tømt for værktøj

Værktøj stjålet fra varebiler

112 Natten til mandag har tyveknægte været på spil flere steder i Frederiksværk.

Tyven(e) er gået efter firma/varebiler som er blevet tømt for værktøj. På Bakkelygårdsvej er der stjålet forskelligt værktøj fra en Toyota. Tyven har knust en rude i højre bagdør og har stjålet en stor og en lille vinkelsliber, en skruemaskine, en boremaskine, en stiksav, en borhammer, en geringssav, en kapsav, en vådskærer, en klaphammer og en lægtehammer.

Ligeledes natten til mandag er der stjålet værktøj fra en Citroen Jumper som holdt parkeret på Strandvejen. Tyven har knust højre bagrude og har stjålet en skruemaskine, en borhammer, en fine cutter, tre vinkelslibere, en støvsuger og en fliseskærer.

Publiceret 19 February 2019 10:08