Lokale Martin Lønvig står bag disken når Skjold Burne Halsnæs åbner torsdag. Foto Thomas Quvang

Lokale Martin Lønvig står bag disken når Skjold Burne Halsnæs åbner torsdag. Foto Thomas Quvang

Populær vinbutik genåbner:Samme gode service og nye initiativer i støbeskeen

Lokale Martin Lønvig åbner Skjold Burne Halsnæs torsdag middag

Thomas Quvang

Butiksåbning "Der bliver ikke tale om den helt store revolution, forretningen størrelse og indretning giver nærmest sig selv".

Torsdag middag kl. 12 åbner Skjold Burne igen i lokalerne Kirkegade 9 i Frederiksværk. Det er med ny indehaver i form af 49-årige Martin Lønvig som overtager efter Jan Eriksen.

"Gulvet har fået en ordentlig omgang og så bliver der tale om nogle få rokader, men det er så det", siger Martin Lønvig en lille uges tid inden åbningen.

Ny sammensætning

På hylderne bliver der heller ikke tale om den store forandring i forbindelse med at Martin Lønvig overtager:

"Der er ingen varegrupper som forsvinder i forhold til tidligere, men sammensætningen bliver en helt anden og der bliver hele tiden justeret udfra hvad kunderne ønsker", lyder det fra Martin Lønvig der kommer fra Skjold Burne's afdeling i Hillerød, hvor han har været de seneste tre år:

"Jeg har også været i forretningen her som hjælper i en kort periode, da Jan Eriksen startede den op for 8-9 år siden", lyder det fra Martin Lønvig der er et kendt ansigt i byen, ikke mindst fra sine 17 år på Shell-tanken ved den nye(ste) rundkørsel.

Det bliver Martin Lønvig som selv står bag disken alle ugens dage og øser ud af sine erfaringer omkring vin, spiritus, specialøl samt diverse delikatesser. Dertil vil forretningen stadig være leveringsdygtige med bl.a. gavekurve i alle prisklasser, ligesom flere spændende arrangementer tager form:

Spændende arrangementer

"Det er meningen med et månedligt arrangement, hvor folk kan tilmelde sig forskellige prøvesmagninger, det første er på plads med en romsmagning den 28. marts", lyder det fra Martin som samtidig åbner op for endnu et projekt:

"I nærmeste fremtid er det planen at åbne en rom og en gin klub, hvor medlemmerne betaler et årligt kontingent. En gang hver måned inviteres medlemmerne ned i forretningen, hvor de kan smage på en ny flaske rom/gin og få et godt tilbud på den pågældende flaske. Og smagsprøven foregår selvfølgelig i eget glas med navn indgraveret", siger Martin Lønvig.

Åbningen og overtagelsen af forretningen foregår som nævnt torsdag 21/2 kl. 12 og her byder den nye indehaver på lidt til såvel hals som mave - både vådt og tørt.

Publiceret 14 February 2019 00:00