Heros-bussen var på en ufrivillig køretur natten til tirsdag efter indbrud i klubhuset.

Heros-bussen var på en ufrivillig køretur natten til tirsdag efter indbrud i klubhuset.

Heros-bussen stjålet

Indbrudsbølgen som ramte natten til tirsdag 'hilste' også på AK Heros klublokale

112 "Hoveddøren til vores klublokale er smadret med en brosten, døren til vores kontor er brækket op og der er stjålet flere forskellige ting, bl.a. en computer, penge vores brobizz og nogle bryde-effekter som f.eks brydestøvler".

Den indbrudsbølge der ramte Halsnæs natten til tirsdag, kom også forbi AK Heros´klubhus midt på Syrevej i Frederiksværk. Og man kan tænke tanken, at det var ganske planlagt.

For ud over de ting som Heros formand Michael Ingel kunne fortælle var stjålet fra klubhuset, kan tilføjes Heros-bussen som stod parkeret udenfor klublokalet:

"Nøglerne til bussen var på kontoret, så en tanke ku da være, at de ting der er blevet stjålet er blevet kørt væk derfra i bussen", siger Michael Ingel der trods ærgrelse og irritation kan glæde sig over, at bussen er fundet igen:

"Bussen blev fundet dagen efter på det åbne stykke ved Hvide Klint på Strandvejen i Frederiksværk. Bussen var pænt parkeret og aflåst, desværre har vi ikke fundet nøglen endnu", siger Michael Ingel.

Publiceret 14 February 2019 00:00